Persondata politik

Danmark får en tegneserie-uddannelse

- Den største enkeltstående begivenhed i den danske tegneseries historie, mener formanden for Dansk Tegneserieråd

  • Illustrationen er taget fra en ny app fra Danske Tegneserieskabere, der kan downloades til iPhone og iPad.
Illustrationen er taget fra en ny app fra Danske Tegneserieskabere, der kan downloades til iPhone og iPad.
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Onsdag blev det officielt, at Danmark får en tegneserie-uddannelse. Det bliver en fire-årig professionsbachelor, der kommer til at ligge i Viborg.

- Det er vel nok den største enkeltstående begivenhed i den danske tegneseries historie, siger formand for Dansk Tegneserieråd, Thomas Thorhauge, til Kulturen på NEWS og fortsætter:

- Der er allerede to designskoler i Danmark, der har flirtet med tegneserier, men denne her uddannelse er helt unikt og kan sætte tegneserier i Danmark op på et helt nyt niveau.

Og den kommende uddannelse er der ifølge en af Danmarks garvede tegneserietegnere, Sussi Bech, også brug for.

- Det er vigtigt, at der uddannes nogle tegnere, som kan få et større publikum og komme ud bredt, siger hun til Kulturen på NEWS og bliver bakket op af den yngre kollega Rikke Bakmann:

- Det er en stor nyhed og godt for de nye talenter, at deres talent kan blive plejet og udviklet i et proffesionelt miljø.

Uddannelsen får et årligt optag på bare 20 elever, og der skal ansøges via den koordinerede tilmelding. Ansøgerne vil blive vurderet på portfolio og optagelsesprøve. Tegneserie-uddannelsen vil ligge ved siden af søsteruddannelse i Animation på University College VIA i Viborg.

- Det særlige er, at man prøver at uddanne nogle folk, der er virkelig dygtige til deres håndværk og kan få lov at gå hele vejen med deres kunstneriske talent og deres evner. Det bliver forhåbentlig en uddannelse, hvor det kunstneriske og det kommercielle ikke behøver at være modsætninger. Vi håber på at finde tegneseriernes' Lars von Trier'ere, udtaler Thomas Thorhauge, der også har været en del af den initiativgruppe, der har udformet uddannelsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik