Persondata politik

Formand til bestyrelse: Træk jer nu

Karin Leegaard Hansen bliver selv væk fra aftenens ekstraordinære afdelingsmøde i Egedalsvænge, men håber, at mange møder op

  • Efter 27 år er det slut med bestyrelsesarbejde i Egedalsvænge for Karin Leegaard Hansen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Efter 27 år er det slut med bestyrelsesarbejde i Egedalsvænge for Karin Leegaard Hansen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

I aften bliver Egedalsvænges afdelingsbestyrelses fremtid afgjort, når beboerne går til stemmeurnerne.

Der er indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde pga. balladen om den aflyste jul.

222 beboere ud af 522 lejemål har ifølge den afgående formand Karin Leegaard Hansen skrevet under på, at de ikke har tillid til afdelingsbestyrelsen, og Fredensborg Kommune har stillet Egedalshallen til rådighed, fordi man forventer at se mere end 500 mennesker.

Frygt for mandefald
Flere beboere frygter dog, at fremmødet ikke bliver stort nok til at få skiftet hele bestyrelsen ud. Det har en række dybt bekymrede beboere ringet og fortalt til ekstrabladet.dk. Ingen tør at stå frem på grund af den trykkede stemning i boligområdet.

Bestyrelsesformanden Karin Leegaard Hansen, der i 27 år har været aktiv i bestyrelsesarbejdet og siden september i år været formand, kommer heller ikke.

Læs også:

Se også: Bombe i juletræsskandale: Formand flygter ogSe også: Kulturminister får mordtrusler i juletræssag

Hun flytter fra Egedalsvænge efter balladen om juletræet og viser sig ikke mere som formand:

- Jeg holder mig langt væk, men synes, at hele bestyrelsen burde trække sig før mødet, siger den afgående formand til ekstrabladet.dk.

Hun føler sig presset til at flytte fra boligområdet, hvor hun har boet i 29 år - blandt andet efter at nogen for nylig kastede sten mod hendes vinduer.

Læs også:

Se også: Juletræsballaden: Formand udsat for hærværk

Beskyldt for at bruge bestyrelsespenge
Selv om Karin Leegaard Hansen selv bliver væk fra mødet, håber hun på stor tilslutning. Selv kan hun dog ikke længere holde til den interne strid i afdelingsbestyrelsen:

- Det fyger med beskyldninger. Det seneste, jeg har hørt, er, at jeg skulle have brugt bestyrelsens penge. Det er ikke sandt.

- Hvorfor kan I ikke enes i bestyrelsen?

- Jeg ved det ikke. Hvis bare jeg vidste, hvad det var, siger Karin Leegaard Hansen, der dog mener, at hendes kamp julehyggen har stødt nogen.

Tavs bestyrelse
ekstrabladet.dk har gentagne gange forsøgt at få kontakt til bestyrelsesmedlemmerne Ismail Sahan og Ismail Mestasi, som begge stemte imod julehyggen, og tidligere har udtalt sig om striden.

Ismail Mestasi er fortsat ikke vendt tilbage, og Ismail Sahan vendte i dag tilbage, men ville ikke kommentere sagen.

Vi ville gerne vide, om bestyrelsesmedlemmerne stiller op til bestyrelsen i aften og deres reaktion på, at formanden flytter.

Politiet holder øje med møde
- Vi er opmærksomme på, at der er et møde, men vi går jo ikke ind til møder, siger pressetalsmand ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, til ekstrabladet.dk.

Politiet har flere gange været inde over juletræssagen. Flere bestyrelsesmedlemmer er blevet politianmeldt efter den såkaldte racismeparagraf, ligesom Karin Leegaard Hansen har anmeldt hærværk mod sit hjem.

Politiet har intet nyt at berette om nogen af sagerne.

Om racisme-anmeldelsen siger Henrik Suhr:

- Den ligger til juridisk vurdering.

- Den anden om stenkast mod bestyrelsesformandens vinduer efterforskes. Der er ikke anholdt nogen, men vi vil meget gerne have henvendelser og oplysninger fra folk, der kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene.

Ved du noget, så tip os. Send sms/mms til 1224, eller send mail til 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik