Persondata politik

Hver femte får nej til adoption

Mere end hver femte ansøger om adoption får nej til et barn

  • Det er ikke lige til at 'få sin egen Masho'. (Foto: TV 2)
Det er ikke lige til at 'få sin egen Masho'. (Foto: TV 2)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Selv om barnløse forældres ønske om at adoptere et barn kan være brændende, så er det ikke nødvendigvis så lige til.

Mere end hver femte ansøger, der gerne vil have et adoptivbarn, får nemlig et blankt nej fra adoptionsnævnet. I 2011 ansøgte i alt 483 ægtepar således om adoption, og det var altså kun 382 af dem, der blev godkendt. 103 ansøgere blev altså afvist, viser tal fra Adoptionsnævnet.

Læs også:

Samfund 28. nov 2012 Se også: Efter dødstrusler: Nu får de krisehjælp

Ifølge formanden for interesseorganisationen Adoption og Samfund, Jens Damkjær, skyldes de mange afvisninger, at de potentielle adoptivforældre både skal punge op med et større pengebeløb samt honorere en række krav.

- Det er adoptionsnævnet, der bevilger adoption, og de har en lang række regler, som man skal leve op til for at komme i betragtning. Først og fremmest skal man være gift og have levet sammen i 2,5 år, man skal have et ordentligt helbred og en ren straffeattest, forklarer fomand Jens Damkjær, der fortsætter:

Læs også:

Se også: Børnepsykolog: Kan ende helt galt for Masho

- Adoptionsgodkendelsen sker i tre faser. Først er der de føromtalte formalia, der skal være på plads i forhold til eksempelvis forældrenes alder, økonomi og straffeattest. Derefter skal forældrene deltage i et internat, hvor de blandt andet bliver undervist i, hvad det vil sige at få et barn fra en del af verden, der ikke ser ud som vores.

- Og til sidst vil forældrene få et hjemmebesøg af en socialrådgiver eller sagsbehandler, der skal sige god for rammerne i hjemmet.

I særlige tilfælde kan forældrene desuden blive tvunget til at tage en såkaldt forældre-egnethedsprøve.

- Men det er kun, hvis socialrådgiveren føler, at der er behov for at prøve det igennem. Det er ikke noget, man gør automatisk, siger Jens Damkjær til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Kommunen lover: Masho har det godt

Udover selve processen skal de potentielle forældre også indstille sig på at betale mellem 80.000 og 200.000 for at facilitere adoptionen.

Se eksempler på adoptionspriser her.

De generelle godkendelseskrav:

- Der må højst være 40 års aldersforskel mellem barnet og ansøgeren. Det betyder, at en ansøgning om godkendelse til adoption af et lille barn, skal indgives, inden ansøgeren fylder 41 år.

- Ansøgere, der ønsker at adoptere sammen, skal have boet sammen i minimum 2½ år, når de indgiver ansøgningen, og de skal være gift på tidspunktet for godkendelsen. Undersøgelsesforløbet kan dog godt påbegyndes, selvom ansøgerne endnu ikke er blevet gift.

- Ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand må ikke forringe mulighederne for, at adoptionen bliver til barnets bedste.

- Ansøgerens bolig skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet.

- Ansøgeren skal have forsvarlige økonomiske forhold.

- Ansøgeren må ikke være straffet for forhold, der giver anledning til berettiget tvivl om egnetheden til at adoptere.

(Kilde: Adoptionsnævnet)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik