Samfund

Boligdirektør advarer mod juletræ

Beboerne i Egedalsvænge i Kokkedal har generalforsamling onsdag. Lad være med at få et juletræ, siger boligselskabsdirektør. Lørdag er der demonstrationer i området

  • De tidligere år har der været juletræ på toppen af denne pavillion (Foto: Mikkel Khan Tariq)
De tidligere år har der været juletræ på toppen af denne pavillion (Foto: Mikkel Khan Tariq)

Selv om beboerne i det sociale boligbyggeri Egedalsvænge i Kokkedal onsdag aften ved en ekstraordinær generalforsamling skulle omgøre en tidligere beslutning fra den muslimsk dominerede bestyrelse om at aflyse årets juletræsfest med tilhørende juletræ, så mener direktøren for boligselskabet 3B, der administrerer boligerne, Bent Frederiksen, at juletræet alligevel skal droppes.

Juletræet er blevet et symbol og kan blive en magnet for uromagere, siger boligdirektøren til Politiken.

- Nogen vil måske lave hærværk mod træet, pille det ned, sætte ild til det. Min anbefaling vil være, at vi skal overveje, om vi skal finde en anden måde at markere jul på. Der har været så meget presse på, at det kan blive en krigsskueplads, siger Bent Frederiksen til Politiken. Han understreger, at han kun kan rådgive bestyrelsen.

Han peger på, at der er lagt flyers i boligområdet fra de autonome grupperinger i Anti-Fascistisk Aktion, der opfordrer til demonstration på lørdag den 1. december i Egedalsvænge under mottoet 'Stop racisterne'. Samme dag har organisationen Stop Islamiseringen af Danmark varslet demonstration i bebyggelsen.

Dermed ser det ikke ud til, at julefreden er på vej til Egedalsvænge i Kokkedal, hvor et muslimsk bestyrelsesflertal har vakt både national og international opmærksomhed ved at aflyse den årlige juletræsfest med gløgg og æbleskiver.

En underskriftindsamling blandt beboerne har ført til, at der skal være nyvalg til bestyrelsen onsdag aften. Og stemningen er alt andet end hjertelig i Egedalsvænge.

Politiken har således fået en kopi af en email, der er blevet sendt rundt, og som direkte angriber den siddende formand Karin Hansen for at være »venner med racister og nynazister« og for at hade »islam og muslimer«.

Samtidig har formanden Karin Hansen fået knust ruder i sin lejlighed.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Nyhedsmagasin udnævner Donald Trump til årets person
Mistanke om karteldannelse
D: Naalakkersuisut forholder sig ikke til selvstændighed
Ny anerkendelse til Minik Dahl Høegh
Real Madrid forsvarer Ronaldo i alvorlig skattesag
Intimbarberede har flere kønssygdomme
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen