Persondata politik
Samfund

Mashos adoptivforældre taler ud efter program

Danmarks nok mest forhadte par står nu frem: - Jeg kan godt forstå, folk synes, jeg er slem, siger grådkvalt adoptivmor

  • Henriette og Gert Vedsegaard fortæller nu om adoptionen af Masho, som i den grad har skabt rører i Danmark. (Foto: SAND TV/TV2)
« Forrige
Henriette og Gert Vedsegaard fortæller nu om adoptionen af Masho, som i den grad har skabt rører i Danmark. (Foto: SAND TV/TV2)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Henriette og Gert Vedsegaard er blevet lagt for had og får nu politibeskyttelse, efter parrets håndtering af deres adoptivdatter Masho i forgårs blev blæst ud for åben skærm.

Det forstår 51-årige Henriette Vedsegaard, som onsdag morgen stod frem i Go' Morgen Danmark, godt.

- Det kan jeg rigtig godt forstå - jeg græmmer mig, når jeg ser mig selv i denne her film. Jeg er så ked af, at jeg har sagt, at hun er en nitte, for det er ikke sandheden. Det er den største gave i mit liv at blive mor, siger moderen, som er ved at bryde sammen, da snakken falder på, at Masho skulle være 'en nitte'.

Den i dag ni-årige etiopiske pige Masho blev som fire-årig taget ud af sine forældres arme for at blive bortadopteret til det danske par.

Det gik langt fra godt i hendes nye hjem i Holbæk, og Henriette og Gert Vedsegaard valgte at sende pigen på børnehjem.

Jeg elsker min datter
At Henriette Vedsegaard foran et kamera kunne finde på at omtale sin egen datter som 'en nitte', forklarer hun med afmagt:

- Vi har tryglet om hjælp i to et halvt år, men har ikke fået den. Jeg er fyldt med sorg og vrede. Det er sagt i sådan et øjeblik, og jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage, men hun er min datter og jeg elsker hende. Det er så voldsomt og hårdt og gør mig ondt inde i sjælen, når jeg ser det her.

Den gribende TV2-dokumentar 'Adoptionens Pris' har skabt lynchstemning blandt andet på de sociale medier, hvor parret bliver kraftigt kritiseret.

Vi har gjort, hvad vi kunne
Selv om Henriette og Gert Vedsegaard gav op og sendte Masho på børnehjem, mener de ikke, at de er uegnede som forældre:

- Vi er blevet rådet til at gøre forskellige ting. Vi har virkelig gjort, hvad vi kunne. Jeg kan godt se, det ikke er en smuk side af mig, der bliver vist. Jeg ved, jeg gør det bedste, og Roba har det godt. Men jeg ville ønske, vi kunne være fire i vores hus, siger Henriette Vedsegaard.

Roba er Mashos lillebror, som hun nu ikke længere ser dagligt.

- Lige nu er hun et sted, hvor hun får det bedre. Man kan sige, at det går langsomt fremad. Hun får den hjælp og støtte, der skal til. Vi kan bare være hendes forældre, siger Henriette Vedsegaard, som nu kan besøge sin datter på et børnehjem:

- Vi ringer til hende og ser hende hver anden weekend og på mærkedage, og vi kommer forbi og drikker kaffe og går i biografen.

Vi skulle have haft hjælp
Adoptivfaren Gert Vedsegaard fortæller, at parret på grund af den hadefulde stemning ikke bor i hjemmet i Holbæk, men i et sommerhus.

Også han er påvirket af den mislykkede familieforøgelse, men fortryder ikke, at parret var med i programmet, som har fået mange danskere til at udråbe forældrene som Danmarks mest inkompetente og afstumpede.

- Det er mislykkedes at få hende ind som del af vores familie. Vi føler, at det ikke er lykkedes, erkender Gert Vedsegaard, som igen og igen beklager sig over, at familien ikke fik nok hjælp udefra:

- Kigger vi tilbage, skulle vi have haft noget hjælp. Så er det ikke sikkert, at hun var endt uden for vores familie. Det her er noget af det sidste, som sker. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre i denne situation, forklarer adoptivfaderen om nogle af de stærkt kritiserede situationer i dokumentarfilmen.

Blandt andet skildres en meget ubehagelig situation ved middagsbordet, hvor forældrene på skift på voldsom vis stiller spørgsmål til den lille piges opførsel. Masho forlader til sidst bordet med et ulykkeligt ansigtsudtryk.

En fireårig er ikke en baby
Heller ikke Henriette Vedsegaard, som nok har fået de værste skældsord med på vejen over sin optræden i programmet, fortryder, at tragedien blev dokumenteret på film.

- Nej, jeg synes, der er så vigtigt et budskab i det her, som kan være til gavn for fremtidige adoptioner i Danmark, siger adoptivmoderen, som håber, at historien har fået kommende forældre til senadopterede børn til at indse, at 'deres børn har brug for ekstra støtte, når de kommer til Danmark'.

- En to- eller fireårig er ikke en lillebitte baby. Når de beder om kærlighed og håb, skal de have det. Og støtten skal komme rigtigt, når den er nødvendig, siger Henriette Vedsegaard, der arbejder med psykisk skrøbelige og sårbare børn og unge i alderen 9-18 år på Opholdsstedet Atriumhus i Mørkøv.

Alligevel endte hun og manden altså med at sende deres på det tidspunkt seks-årige adoptivdatter Masho på døgninstitution, fordi de ikke kunne magte hendes psykiske sind.

Henriette Vedsegaard håber, at problematikken med at håndtere senadopterede børn kan blive bragt op på et højere plan:

- Så det ikke sker igen for nogle andre, siger Mashos adoptivmor, som også mener, at der skal sættes fokus på landene, hvor børnene bortadopteres fra.

Henriette og Gert Vedsegaard tager nu i sommerhus nogle dage for at sunde sig oven på den voldsomme opmærksomhed parret har været genstand for efter deltagelsen i dokumentarprogrammet.

Da hun onsdag morgen forlod Tivoli efter at have medvirket i Godmorgen Danmark, var hun skærmet af af en kvinde, der holdt hende om skuldrene og en mandlig kommunikationskonsulent hyret af dokumentarprogrammets producer, Vibeke Windeløv, der stillede sig imellem, da ekstrabladet.dk ønskede at tale med den tydeligt mærkede Henriette efter tv-interviewet.

- Vi har aftalt med parret, at de nu skal have nogle dages fred, så der kommer ikke mere fra dem lige med det samme, siger kommunikationskonsulent Jesper Lynghus til ekstrabladet.dk.

Samfund 2. dec 2013
Dansker hjælper tusindvis af børn - helt gratis
Samfund 28. nov 2012
Efter dødstrusler: Nu får de krisehjælp
Samfund 28. nov 2012
Psykolog: Masho skal have en ny familie
Lederen 28. nov 2012
Man gjorde et barn fortræd
Samfund 27. nov 2012
Adoptivforældre tryglede om hjælp
Samfund 27. nov 2012
Børnepsykolog: Kan ende helt galt for Masho
Samfund 27. nov 2012
Kommunen lover: Masho har det godt
Samfund 27. nov 2012
Danske regler: Masho kan vende hjem til Etiopien
nationen 27. nov 2012
Masho har ret til kærlighed
Samfund 27. nov 2012
Hækkerup indkalder til adoptions-krisemøde
Samfund 27. nov 2012
Adoptionsforældre: Det har været et helvede
Samfund 27. nov 2012
Mashos mor sygemeldt efter tv-program
Samfund 26. nov 2012
Mashos mareridt skaber debat
nationen 27. nov 2012
'Godt mor valgte at bortadoptere mig'
Samfund 27. nov 2012
Hækkerup om Masho-sagen: Det må ikke ske
Samfund 27. nov 2012
Der er masser af Masho'er
Samfund 27. nov 2012
Red Barnet: En katastrofe for Masho
Samfund 27. nov 2012
Mashos adoptivmor arbejder med skrøbelige børn
Samfund 27. nov 2012
Forhadte adoptivforældre søger hjælp hos politiet
Samfund 27. nov 2012
DF: Masho skal hjem
Danske kendte 27. nov 2012
Christiane om adoptionsfilm: Det kan I ikke mene
Samfund 2 timer siden
Så mange ebola-smittede er der
Samfund 6 timer siden
Lønmodtagerne glemmer at tjekke lønsedler
Samfund 6 timer siden
Vestjysk politiker: Voldsomt skybrud var en øjenåbner
Samfund 7 timer siden
Vintertid kan teste tålmodigheden hos køer
Samfund 12 timer siden
Kabeltyveri skaber forsinkelser

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik