Samfund

Tom Hanks i gidseldrama

Tom Hanks er gået Søren og Eddy i bedene

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)




Hvis Søren, Eddy eller de fire filippinere havde haft et amerikansk pas ville deres skæbne med stor sandsynlighed have været anderledes.

De gange amerikanske borgere har været taget som gidsler i Somalia, har regeringen i USA som regel slået hårdt ned - og nogle af de episoder bliver nu filmatiseret.

Til marts næste år får et gidseldrama med Tom Hanks i hovedrollen premiere. Den tager udgangspunkt i befrielsesaktionen af den amerikanske kaptajn Richard Phillips og resten af besætning ombord på Mærsk Alabama, der blev kapret af somaliske pirater i 2009. Da gidslerne havde siddet i fem dage, blev de befriet 12. april 2009 efter, at en skarpskytte fra Navy Seal skød tre pirater med tre skud.

Læs også:

Se også: Søren og Eddy på dagsordenen i FN

Et andet drama, der snart kommer på det store hvide lærred, fandt sted i januar i år, hvor specialstyrker fra den højtprofilerede eliteenhed SEAL Team 6, der også stod bag drabet på Osama Bin Laden, befriede den danske nødhjælpsarbejder Poul Hagen Thisted og hans amerikanske kollega Jessica Buchanan.

Den episode har dannet inspiration til en kommende Hollywood-film med titlen ’High Value Target’ . Filmen bliver skrevet og instrueret af Spenser Cohen og følger en enhed af specialstyrker, der infiltrerer en stor piratgruppe.

I virkelighedens verden nåede Poul Hagen Thisted og Jessica Buchanan at være gidsler i 92 dage, før elitesoldater befriede dem ved en natlig mission, hvor ni pirater blev skudt.

Læs også: Related contentJa så runder Søren Og Eddy 680 dage

Præsident Obama havde to dage forinden givet grønt lys til aktionen, som efterfølgende blev rost af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

- De er nu i sikkerhed takket være amerikanere, sagde hun.

Det er dog ikke gået godt hver gang amerikanerne har kastet sig ud i militære aktioner for at befri gidsler. I februar 2011 gik det helt galt, da fire amerikanske gidsler blev dræbt efter, at den amerikanske flåde forsøgte at befri dem fra somaliske pirater.

Støt Søren og Eddy ved at melde dig ind Ekstra Bladets støtte gruppe for de to gidsler. Klik på banneret i toppen af artiklen.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk