Samfund

Polakker fyret efter Lumumba-druk med 3F

Medlemskab af fagforening kostede 18 polakker jobbet hos Pihl-underentrepenør, siger 3F

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Læs også: Rengøring og et blowjob: 750 kroner

En kop dampende varm Lumumba i slutningen af februar kostede dyrt for 18 ansatte i det polske betonfirma Budomex.

Værten var nemlig 3F, og de polakker, som kvitterede for skænken med et medlemskab af fagforbundet, blev efterfølgende fyret fra Budomex, der er underentreprenør til den danske storentreprenør Pihl & Søn.

Det fortæller Ole Vagn Christiansen, der formand for Bygge-Anlægsgruppen i 3F i Aarhus.

- Der har været kontant afregning. Hverken Pihl eller Budomex har været interesseret i, at vi fik en fod indenfor, siger han.

Fyringsfrygt spænder ben for fagforeninger
Antallet af østarbejdere organiseret i danske fagforeninger er i stigning - og det er 3F's erklærede mål at organisere alle udlændinge, der arbejder inden for deres overenskomstområder på dansk jord.

Men som sagen fra Aarhus viser, er det langt fra ligetil at rekruttere nye medlemmer fra østeuropæiske firmaer.

Som underentreprenør på flere store byggerier på Nordhavnen i Aarhus har Budomex gennem det seneste år været centrum for det, der er blevet kaldt 'den største sag om underbetaling i Aarhus' historie'.

I marts accepterede firmaet at betale bod til 3F på et hemmeligt beløb. Med til aftalen hører, at Budomex anbefaler de polske byggefolk at melde sig ind i 3F.

På baggrund af udsagn fra fyrede polske byggefolk vurderer 3F dog, at Budomex-ansatte også efter 'fredsaftalen' har besked på, at medlemskab af 3F var ensbetydende med en enkeltbillet til Polen.

'Tilfældigt, hvis vi har fyret 3F'ere'
Senest i august mener 3F, at fire Budomex-ansatte blev fyret efter at have deltaget i et informationsmøde om 3F.

- For os at se er der ingen tvivl om, at de siger et og gør noget andet, siger Ole Vagn Christiansen.

Budomex afviser, at medlemskab af 3F har kostet nogen ansatte jobbet.

- Vi har forholdsvis stor udskiftning - og er i forbindelse med byggeriets snarlige afslutning gået ned i mandskab. Vi har afskediget cirka 50 mennesker i år. Det er et rent tilfælde, hvis nogen har været medlem af 3F, siger kommunikationsansvarlig Simon Hansen.

Budomex vil tværtimod have fagforeninger ind i de polske skurvogne, understreger han, og fortæller, at firmaet pønser på at udstyre alle polske ansatte med et 3F-medlemskab.

- Fremover har vi plan om at lave en model, hvor alle ansatte mere eller mindre automatisk bliver meldt ind i 3F, siger Simon Hansen.

Men det er gratis snak, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, lyder det fra 3F.

3F: Kyniske bagmænd
Forbundsformand i 3F Poul-Erik Skov Christensen opfatter det som et klokkerent brud på foreningsfriheden, når østeuropæere fyres for medlemskab af en fagforening.

- Det viser, hvad det er for nogle kyniske bagmænd og grådige danskere, der står bag det her, siger han.

Frygten for fyring er en afgørende barriere for, at østarbejdere tør melde sig ind i danske fagforeninger, understreger Poul-Erik Skov Christensen.

- Når vi får knækket den problemstilling, vil vi se endnu flere udenlandske medlemmer, siger han.

Læs også: Flere polakker i danske fagforeninger

Læs også: Snyder polske byggefolk med falsk zloty-kurs

Læs også: Rengøring og et blowjob: 750 kroner

Læs også: Håndværkere saboterer luksushotel i København

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik