Persondata politik

Kommunen lover: Masho har det godt

Børn- og ungechef Helle Mariager lover, at Holbæk Kommune vil tage sig godt af Masho

  • Masho går en lysere tid i møde, lover Helle Mariager. (Foto: TV 2)
Masho går en lysere tid i møde, lover Helle Mariager. (Foto: TV 2)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Som alle andre har jeg været dybt berørt af sagen. Det er virkelig en ulykke historie.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion på TV 2-dokumentaren 'Adoptionens Pris' fra Helle Mariager, Børn- og ungechef i Holbæk Kommune.

Læs også:

Samfund 27. nov 2012 Se også: Der er masser af Masho'er

Hun har det øverste ansvar for kommunernes børneinstitutioner, hvor lille, etiopiske Masho kan se frem til at skulle bo, indtil hun bliver gammel nok til at tage vare på sig selv, efter at hendes adoptivforældre valgte hende fra for rullende kameraer.

Helle Mariager lover, at kommunen vil tage sig godt af den lille pige.

- Lige nu er hun i trygge rammer, og der bliver passet godt på hende. Og jeg lover, at vi vil gøre vores yderste for at sørge for, at hun har det så godt som muligt. Men jeg kan ikke gå mere i detaljer om hverken hende eller hendes adoptivfamilie, forklarer hun til ekstrabladet.dk

Læs også:

Se også: DF: Masho skal hjem

Børn- og ungechefen understreger desuden, at sagen, som kommunen har kendt til igennem længere tid, får kommunen til at genoverveje, om noget kunne være gjort bedre.

- Det er klart, at denne type sager altid får kommuner og andre myndigheder til at genoverveje, om vi kan gøre tingene anderledes og bedre. Problemet for kommunerne er dog, at vi ikke får noget specielt at vide om adoptivbørn med mindre, der er nogle, der henvender sig til os - eksempelvis skoler, børneinstitutioner, familier eller almindelige borgere.

Læs også:

Samfund 27. nov 2012 Se også: Red Barnet: En katastrofe for Masho

- Som udgangspunkt er det kun adoptionsmyndighederne, der ved noget om omstændighederne for adoptionen

- Kunne man ikke forestille sig, at det var en god idé, at kommunerne var orienteret om adoptivbørn, der kommer fra belastede lande som Etiopien, sådan så man kunne sikre sig, at barnet rent faktisk trives?

- Som sagt så sætter denne sag gang i en hel masse. Og vi vil da helt sikkert kigge tingene efter for at se, om vi kan gøre tingene anderledes.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik