Persondata politik

Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade

Banken afviser at have et forklaringsproblem i forbindelse med presset på forhandlingerne om bankpakke 2

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Danske Bank ville ikke have lånt penge fra staten, hvis betingelsen var, at staten skulle have penge igen gennem den såkaldte upsidemodel.

Det siger bankens pressechef Kenni Leth efter DR-dokumentaren "Sikke en fest", hvor det fremgår, at upsidemodellen blev droppet fra bankpakke 2 i sidste øjeblik efter pres fra blandt andet Danske Bank.

Upside-modellen ville indebære, at staten som betaling for at redde bankerne fik del i deres fremtidige kursgevinst.

- Havde aftalen indeholdt upside-modellen, havde Danske Bank ikke optaget lånet. Banken kunne for eksempel have hentet kapital på markedet, hvis det blev nødvendigt, siger pressechef Kenni Leth.

Det var pres fra bankdirektørerne Peter Straarup fra Danske Bank og Peter Schütze fra Nordea, der fik daværende erhvervsminister Lene Espersen (K) til at vælge en model, hvor gevinsten havnede i lommerne på bankernes ejere.

SF mener, at Danske Bank skylder danskerne en forklaring. Til det siger Kenni Leth:

- Danske Bank har betalt over 15,5 milliarder kroner til bankpakkerne: 6,5 milliarder i renter for hybridkapitallånet og 9,1 milliarder til nødlidende banker via indskydergarantien.

Han tilføjer, at statens samlede overskud på bankpakkerne indtil videre er 9,36 milliarder kroner.

I DR-dokumentaren lyder også påstand om, at Danske Bank var tæt at gå ned i 2008. Det afviser pressechefen:

- Danske Bank havde nok kapital gennem hele krisen - også da den var på sit højeste. Men markedet var usikkert, og ingen vidste med sikkerhed, om krisen kunne blive værre. Derfor endte Danske Bank med at optage et hybridkapitallån via bankpakke 2.

Han peger på, at ratingbureauerne ville have reageret negativt på en en upside-model i forbindelse med bankpakke 2.

At upside-modellen blev fravalgt i sidste øjeblik møder dog kritik. Blandt andet siger Enhedslistens Frank Aaen, at skatteyderne er blevet snydt, og tidligere overvismand Christen Sørensen vurderer, at staten formentlig er gået glip af milliardindtægter.

Danske Banks aktiekurs blev tredoblet i tiden efter vedtagelsen af bankpakke 2.

- Det er danmarkshistoriens største tyveri, siger Henrik Sass Larsen (S) om forløbet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik