Organ-pioneren er død

Nobelpristageren og organ-transplantationernes store pioner Joseph E. Murray er død. Han blev 93 år

  • Dr. Joseph E. Murrays arbejde har reddet hundrede tusinder af menneskeliv over hele verden. Nu er den tidligere Nobelpristager død efter et slagtilfælde. (Foto: AP).
Dr. Joseph E. Murrays arbejde har reddet hundrede tusinder af menneskeliv over hele verden. Nu er den tidligere Nobelpristager død efter et slagtilfælde. (Foto: AP).
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Lillejuleaften 1954 gennemførte Dr. Joseph E. Murray en fem timer lang operation, som ikke bare reddede livet for hans patient, men fik livgivende betydning i årene efter for hundrede tusinder af patienter over hele kloden.

Dr. Joseph E. Murray, der oprindeligt var plastikkirurg, gennemførte verdens første nyretransplantation, da han opererede den sunde nyre ud af Ronald Herrick til dennes døende tvillingbror Richard Herrick.

For fem dage siden blev Murray ramt af et slagtilfælde. Lægerne kunne intet stille op, og nu er han erklæret død, fortæller The Boston Globe. Murray blev 93 år.

Operationen i 1954, der blev gennemført på Peter Brent Brigham Hospital i Boston, var banebrydende for alle fremtidige transplantationer af organer fra afdøde personer til mennesker, hvis liv kun kunne fortsætte med reservedele fra andre. Den opsigtsvækkende transplatation førte ham direkte til Nobel-prisen.

Ud over at gennemføre transplantationer var Murray også gennem flere år en vigtig aktør i udviklingen af medicin, der hindrer et transplanteret organ i at blive frastødt af den nye krop.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik