Persondata politik

TV: Arafat gravet op: Blev han forgiftet med polonium?

Netop gravet op fra sit jordiske hvile: Et hold af internationale eksperter skal undersøge om den tidligere palæstinenserleder døde af forgiftning

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

De jordiske rester af den afdøde palæstinenserleder Yasser Arafat er tirsdag blevet gravet op af en gruppe internationale eksperter. De skal forsøge at afdække, hvorvidt han er blevet forgiftet, som mange palæstinensere tror.

De franske myndigheder indledte i august en drabsefterforskning af Arafats død i Paris, efter at et schweizisk institut sagde, at det havde opdaget høje niveauer af det radioaktive stof polonium på hans tøj, som hans kone, Suha, har udleveret.

LÆS:

Se også: Arafats lig skal undersøges for gift

Arafat, som var leder af palæstinensernes bud på en selvstændig stat gennem årevis med krige og fredsforhandlinger, døde som 75-årig i Paris efter en kort, mystisk sygdomsperiode.

Hans lig blev ikke obduceret på det tidspunkt, selv om Suha bad om det, og de franske læger, der havde behandlet ham, sagde, at de ikke var i stand til at fastslå dødsårsagen.

Men beskyldninger om luskeri dukkede op med det samme, og mange mente, at skurken var Israel, der begrænsede Arafat til kun at kunne opholde sig i sit hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden i de sidste to et halvt år af hans liv efter at et palæstinensisk oprør udbrød.

Israel har vist, at det har gjort noget forkert. Den jødiske stat opfordrer det palæstinensiske lederskab til at fremlægge alle hans sygejournaler, som aldrig har været offentliggjort efter hans død.

LÆS:

Se også: Arafats død genåbnes som drabssag

Den officielle radiostation, Palæstinas stemme, fortæller, at Arafat er blevet gravet op tirsdag, efter at arbejdet begyndte ved daggry.

Eksperter fra Schweiz, Frankrig, Rusland og de palæstinensiske selvstyreområder har deltaget i opgravningen, som er blevet gennemført fjernt fra nysgerrige offentlige blikke bag et blåt dækken, som er ophængt omkring hans mausoleum i Ramallah.

Arbejdere hængte et kæmpemæssigt palæstinensisk flag op for at dække toppen af det centralt beliggende vartegn, som ligger inde i præsidentkvarter, hvor Arafats efterfølger, Mahmoud Abbas, residerer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik