Nu kommer sneen

- Sidste chance for at få vinterdækkene på, siger ekstrabladet.dk's husmeteorolog

  • Torsdag og fredag kommer sneen til Danmark. (Arkivfoto: Ole Frederiksen)
Torsdag og fredag kommer sneen til Danmark. (Arkivfoto: Ole Frederiksen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

- Har man endnu ikke skiftet til vinterdæk, er det ved at være absolut sidste udkald. Vi går nu en periode med ganske hård nattefrost i møde, og det giver risiko for glatte veje over hele landet, siger Thomas Alsbirk, der er meteorolog for Vestas Wind Systems A/S og Vejret.dk.

Samtidig med opfordringen til at optimere kørselssikkerheden fortæller han, at ugen byder på både sne og frost til ned på minus otte grader.

- Omslaget i vejret slår for alvor igennem torsdag, hvor særligt Nordjylland vil opleve både sne- og sludbyger. Fredag vil der være risiko for slud- og snebyger over hele landet, siger Thomas Alsbirk til ekstrabladet.dk.

Omslaget i vejret byder på nattefrost flere nætter i træk og dagtemperaturer, der også kan holde sig under frysepunktet.

- Natten til fredag kan det blive ned til fire graders frost, og specielt lørdag og natten til søndag vil blive en kølig omgang. Lørdag om dagen vil vi få ned til minus fire grader, og natten til søndag kan temperaturen komme helt ned på minus otte grader, siger Thomas Alsbirk.

Se dit lokale vejr her.

De lave temperaturer betyder, at sneen bliver liggende og ikke forsvinder lige med det samme.

- Det er ikke de helt store mængder, der kommer, men der er gode muligheder for, at det der kommer, bliver liggende på jorden på grund af frostgraderne, siger Thomas Alsbirk til ekstrabladet.dk.

Mandag og tirsdag i næste uge kommer der en varmekile ind over Danmark, men efter et par dage med lidt mildere vejr, vil det fra onsdag i næste uge igen blive koldere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik