Persondata politik

Grindstedværkets kviksølvofre får flere penge

Kviksølvskader udløser ekstra erstatninger til tidligere ansatte på Grindstedværket fra den amerikanske ejer

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Der er flere penge på vej til de kviksølvofre fra Grindstedværket, som fik erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen.

Erstatningen betales af de nuværende ejere, amerikanske DuPont, der overtog Grindstedværket fra Danisco i 2011, skriver Fagbladet 3F.

Tre tidligere ansatte og kviksølvskadede 3F'ere får mellem 250.000 og 500.000 kroner i ekstra erstatning afhængigt af, hvor stor en sum penge de allerede har fået fra Arbejdsskadestyrelsen. Derudover får et medlem af Metal erstatning.

- Virksomheden har levet op til det moralske ansvar. Det håber jeg, at andre virksomheder tager ved lære af, siger formand for 3F Poul Erik Skov Christensen, der understreger, at antallet af kviksølvofre, der er endt med at få erstatning, kan synes lille.

- Men det er især fordi, det har været meget vanskeligt at bevise over for Arbejdsskadestyrelsen, at alvorlig sygdom i dag skyldes kviksølvspåvirkning for op til 30-40 år siden på Grindstedværket. Hvis ikke man kan bevise en direkte sammenhæng, er der ingen erstatning, siger formanden til fagbladet.

Efter afsløringen af kviksølvskandalen på Grindstedværket lovede den daværende ejer Danisco, at de også ville yde erstatning til de ofre, der fik erstatning i Arbejdsskadestyrelsen.

Det er den erstatning fra DuPont, der nu endeligt afslutter danmarkshistoriens største kviksølvskandale.

Arbejderne på Grindstedværket var i et par årtier udsat for kviksølvforgiftning, uden at Arbejdstilsynet eller ledelsen på Danisco greb ind.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik