Giftig hostesaft dræber 13 i Pakistan

Misbrugere er omkommet efter at have indtaget giftig hostesaft. Tre apoteker er lukket, og ejerne er anholdt

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Mindst 13 mennesker er døde efter at have indtaget giftig hostesaft i den pakistanske by Lahore. Det har tvunget myndighederne til at lukke apoteker og en medicinalvirksomhed, oplyser politiet.

Dødsfaldene har fundet sted i lav-inkomstkvarteret Shadra Town mellem fredag og søndag. Det er primært gået ud over narkomaner, der har taget medikamentet for at blive "høje", siger lederen af den lokale politistation, Atif Zulfiqar.

Skandalen kommer, efter at omkring 100 hjertepatienter døde i januar i Lahore, Pakistans næst største by, efter at have indtaget lokalt fremstillet medicin.

- Mindst 13 personer, de fleste narkomaner, er døde efter at have indtaget giftig sirup. Nogle af ofrene er fundet døde på en gravplads, hvor misbrugerne plejer at tage forskellige stoffer, siger Zulfiqar.

Tre apoteker er blevet lukket, og deres ejere er anholdt, tilføjer han.

Sundhedsrådgiveren i Punjab-provinsen, Khawaja Salman Rafiq, siger, at hostesaften vil blive konfiskeret fra alle apoteker.

Han bekræfter dødsfaldene og siger, at inspektører har lukket en medicinalvirksomhed, ligesom de har sendt prøver til analyse på et laboratorium.

- Punjabs øverste minister, Shahbaz Sharif, har beordret en tilbundsgående undersøgelse og har krævet en rapport leveret inden for 72 timer, siger Rafiq.

Doktor Tahir Khalil på Lohores Mayo centralsygehus siger, at 20 ofre mellem 15 og 45 år er blevet indlagt efter at have drukket hostesaften. De fleste af dem har en baggrund som misbrugere.

- Seks personer er døde og seks overlevede efter at være blevet behandlet. Otte andre, der er påvirket af hostesaften, behandles på sygehuset. To af ofrene er i en alvorlig tilstand, siger Khalil.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik