Persondata politik

V: Shit! Ansigt til ansigt med en spækhugger

Fridykkeren John Eade fik sit livs chok, da han tidligere på måneden mødte en flok spækhuggere

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Selv om John Eade har dykket i et helt liv, har han aldrig været vild med grumset vand.

Og man forstår godt hvorfor.

Fridykkeren fik nemlig sit livs chok, da han 11. november var i vandet ved Matheson's Bay i New Zealand.

Som det fremgår af tv-klippet over artiklen, nåede han lige akkurat op på nogle klipper, inden fire spækhuggere nåede hen til ham.

- Jeg havde været i vandet i cirka en time, og var på vej tilbage, da jeg pludselig så, jeg ikke var alene, fortæller han til et lokalmedie.

Han kunne pludselig se en finne, da han var oppe for at trække vejret.

Selv kunne han se to af de fire kæmper, som var i vandet omkring ham.







- Vandet var virkelig grumset, så jeg kunne kun se deres finner, siger John Eade om spækhuggerne.

Eade havde 40 meter ind til stranden, men i stedet for at tage turen helt der ind, skyndte han sig at kravle op på nogle nærliggende klipper.

Tidevandet var på vej over klipperne, og i et kvarter kravlede han rundt, inden spækhuggerne fortrak.

Efterfølgende tog han det mere roligt og sagde, at hvalerne var unge, og nok alligevel ikke ville have spist ham.

- Men man kan aldrig vide. De fleste angreb sker i grumset vand, fordi hvalerne ikke kan kende forskel på mennesker og sæler, siger John Eade.

Også en hund ved kysten var ved at komme for tæt på spækhuggerne.

Se det hele i tv-klippet over artiklen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik