Samfund

Dallas-skurken Larry Hagman er død

Skuespilleren bag oliebaronen J.R Ewing blev 81 år

  • Den amerikanske skuespiller Larry Hagman blev 81 år. (Foto: AP)
Den amerikanske skuespiller Larry Hagman blev 81 år. (Foto: AP)

Den amerikanske skuespiller Larry Hagman er død. Hagman, der blev 81 år, døde fredag på et hospital i Dallas, Texas.

Larry Hagman blev kendt i det mest af verden som den skruppelløse oliebaron J.R. Ewing i tv-føljetonen Dallas, der fik premiere i 1978.

Serien løb over skærmen for sidste gang i maj 1991 efter 357 afsnit. I år vendte Hagman tilbage til Dallas for at genoptage sin glansrolle i en ny omgang af tv-serien, der er blevet vist herhjemme siden juli.

- Larrys familie og hans tætte venner var hos ham i Dallas i Thanksgiving-ferien. Da han døde, var han omgivet af personer, han elskede. Han sov stille ind, lige som han havde håbet på, skriver hans familie ifølge avisen Dallas Morning News.

Dallas-stjernerne Linda Gray og Patrick Duffy var også ved Hagmans side, da han døde, skriver britiske medier.

Hagman har igennem den seneste tid lidt af en kræftsygdom. Han er tidligere blevet behandlet for kræft. Han havde desuden i mange år et enormt forbrug af alkohol, som han formåede at slippe ud af.

Medierne havde allerede Hagmans nekrolog liggende parat i 2004, da det forlød, at han var døende efter en mislykket levertransplantation i Los Angeles.

Hagman efterlader sig sin hustru gennem 59 år, Maj Hagman, to voksne børn og fem børnebørn.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Ny børnebog om Rasmus Klump
Fastelavnsfest for børn i Det Grønlandske Hus
Ambitiøst elbil­projekt er en fiasko
Tag chancen og bliv klogere
Se billeder: GOG med europæisk succes
Atassut får ny formand i dag