Persondata politik

Hamas-politi patruljerer Israel-grænse

Hamas er begyndt at patruljere grænsen til Israel for at hindre episoder, der kan udløse skyderi

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Den militante islamiske Hamas-organisation i Gazastriben har sendt nogle af sine politifolk på patrulje langs grænsen til Israel.

Det skal sikre, at våbenhvilen med Israel overholdes.

Det er sket, efter at Israel fredag skød og dræbte en palæstinenser, der nærmede sig grænsen. 19 andre blev såret.

Hamas har kaldt skyderiet et israelsk brud på den våbenhvile, der blev indgået i onsdags, da otte dages kampe mellem Israels hær og væbnede islamiske grupper i Gaza blev indstillet.

166 palæstinensere og seks israelere blev dræbt.

Islam Shahwan, talsmand for Hamas' indenrigsministerium, siger, at politifolkene ved grænsen skal sikre våbenhvilen.

- Politiet blev udstationeret fredag aften øst for Khan Yunis i det sydlige Gaza for at beskytte borgerne, ofre for Israels aggression, siger han.

Det er første gang, siden Hamas tog kontrollen med Gaza i 2007, at der udstationeres politifolk, eller måske nærmere sikkerhedsfolk fra Hamas, siger en kilde i Gaza.

- Israel har bedt Egypten om at intervenere for at holde snesevis af palæstinensere væk fra grænsen af frygt for en forværring, siger kilden.

- Medlemmer af Gazas politi er blevet sendt af sted for at holde palæstinensiske landmænd væk i samarbejde med Egypten, tilføjer han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik