Persondata politik

Kulturminister om aflyst jul: Dårlig beslutning

Uffe Elbæk svarede i dag på spørgsmål om juletræsskandalen i Kokkedal i folketingssalen

  • (Fotocollage: Bo Svane)
(Fotocollage: Bo Svane)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Dansk Folkepartis juleglade udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen har svoret at redde højtiden i Egedalsvænge i Kokkedal, hvor et lille muslimsk flertal har skrottet den årlige juletradition.

Det vil han gøre ved hver uge at kræve svar fra forskellige ministre, indtil julen genindføres i beboelsesområdet.

I dag stod kulturminister Uffe Elbæk (R) for skud:

- Det er en dårlig beslutning, man har truffet, men jeg vil ikke som medlem af Folketinget eller minister gå ned og ændre en beslutning truffet på lokalt niveau, sagde Elbæk blandt andet.

Et lille muslimsk flertal i afdelingsbestyrelsen i beboerforeningen i Nordsjælland har i år besluttet at skrotte den årlige julehygge.

Læs også:

Se også: Nulløsning på juletræsstrid

Respekter mindretallet
Selv om ministeren ikke vil blande sig i julestriden i Nordsjælland, kritiserer han bestyrelsen for ikke at have lyttet til mindretallet:

- Det er afgørende for dansk demokrati, at flertallet har respekt for mindretallet og jeg vil opfordre den lokale bestyrelse til altid at have det for øje. Jeg håber inderligt, at man i god ro og orden vil træffe en beslutning, der afspejler behovet i lokalmiljøet, sagde Uffe Elbæk fra talerstolen.

Kulturministeren understregede også, at:

- Traditioner udvikler sig fra generation til generation. Det gør dem levende og gør dem stærke.

Se også: Juletræsballade: Ny bestyrelse skal vælges

Til det rasede Martin Henriksen:

- Her går ministeren afgørende galt. Her er ikke tale om at udvikle en tradition, men at afvikle en tradition. Man har vedtaget, at man afskaffer julen i det offentlige rum i en beboerforening. Kan landets kulturminister ikke se det og sende et klokkeklart signal til bestyrelsen, spurgte ordføreren, som beskylder afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge for at tyrannisere et lokalområde med flertalsdiktatur.

- Vores traditioner er ikke til forhandling. Vi forhandler ikke, men står fast. Kan kulturministren - uanset at han er radikal - ikke engang få sig selv til at sige det?

Trods den skarpe tone fik Martin Henriksen dog ikke kulturministeren til at røre ved juletræssagen i Kokkedal.

Læs også:

Se også: Juletræsballaden: Formand udsat for hærværk

Bestyrelsen måske afsat
På lokalt niveau har boligforeningen 3B, der administrerer lejlighederne i den lokale forening Egedalsvænge, indkaldt til et ekstraordinært afdelingsmøde på onsdag i næste uge.

Her risikerer bestyrelsen at blive afsat af beboerne i Egedalsvænge.

Juletræssagen har i den grad forstyrret freden i kvarteret. Situationen er indtil videre eskaleret ved, at formanden for afdelingsbestyrelsen er blevet udsat for hærværk, ligesom TV2 har fået beskadiget en sendevogn i området.

Læs også:

Se også: Muslimer: Det aflyste juletræ var en fælde

Ugens julespørgsmål i Folketinget

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksens spørgsmål til den radikale kulturminister Uffe Elbæk:

- Hvad er ministerens kommentar til den seneste udvikling i Egedalsvængesagen?

- Mener ministeren, at det er udtryk for kulturel udvikling, når beboerbestyrelsen i Egedalsvænge vedtager at afskaffe julen i et bestemt boligområde?

- Fastholder ministeren, at danske traditioner, herunder julen, er til forhandling, og hvilke grupper og personer mener ministeren, at danskerne skal forhandle med?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik