Persondata politik

Fritz Schur overvejer fremtid i SAS

Både formand og næstformand i luftfartsselskabets bestyrelse overvejer fremtiden efter stor spareplan

  • Fritz Schur og næstformand Jacob Wallenberg overvejer  deres fremtid i bestyrelsen.(Foto: Jakob Jørgensen)
Fritz Schur og næstformand Jacob Wallenberg overvejer deres fremtid i bestyrelsen.(Foto: Jakob Jørgensen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Der kan være en større udrensning på vej i den absolutte top hos det kriseramte luftfartsselskab SAS, som mandag efter langvarige forhandlinger med medarbejderne fik lagt de første afgørende brikker i en omfattende spareplan.

Både bestyrelsesformand Fritz Schur og næstformand Jacob Wallenberg overvejer nemlig deres fremtid i bestyrelsen.

- Hvad angår min egen rolle i bestyrelsen, så er det noget, som jeg kommer til at tænke over, når vi har passeret denne intensive periode, siger Jacob Wallenberg i en kommentar til den svenske avis SvD Näringsliv.

Nogenlunde samme melding kommer fra Fritz Schur.

- Jeg har ikke gjort mig nogen tanker om det endnu, men det vil jeg gøre i løbet af de kommende måneder, siger Fritz Schur til Berlingske Business.

Samtlige bestyrelsesmedlemmer vedtog den 5. november på eget initiativ at nedsætte de beløb, som man ellers havde fået via generalforsamlingen i selskabet, med 30 procent med umiddelbar effekt.

På generalforsamlingen den 19. april blev bestyrelsens aflønning ellers fastlagt med uændrede beløb i forhold til tidligere år.

Kritiske røster har dog udtrykt, at bestyrelsen hellere burde være gået af. En af dem er luftfartsanalytiker Anders Lidman.

- Formanden Fritz Schur og næstformanden Jacob Wallenberg har siddet i SAS' bestyrelse siden 2001, og de agerer, som om de stadig ikke forstår noget som helst, sagde han tirsdag til SvD Näringsliv.

- Det er bestyrelsen, der bærer det største ansvar, og bestyrelsen har ikke gjort deres arbejde godt nok. Når man kigger på hele bestyrelsen, så er der få - hvis overhovedet nogen - der har forstand på luftfartsbranchen, sagde Lidman.

Ifølge SvD Näringsliv har Fritz Schur og Jacob Wallenberg henholdsvis fået 655.000 og 415.000 svenske kroner om året for deres bestyrelsesarbejde for SAS.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik