Persondata politik

Arbejderklassen er hårdest ramt af krisen

Krisen rammer skævt. Nogle grupper mærker den nærmest ikke

  • Faglærte og ufaglærte arbejdere rammes hårdest af krisen
Faglærte og ufaglærte arbejdere rammes hårdest af krisen
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Tømrer, industriarbejdere og lastbilchauffører er langt hårdere ramt af krisen end direktører, læger og ingeniører.

Faktisk har krisen ramt arbejderklassen seks gange så hårdt som overklassen. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har gennemført en analyse af arbejdsløsheden blandt forskellige klasser for Ugebrevet A4.

Analysen viser tydeligt, at krisen rammer skævt, fortæller chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AE.

- Der er stor ulighed i, hvor usikkert ens job er. Under krisen har arbejderne simpelthen større risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, siger han og forklarer, at udviklingen blandt andet skyldes, at mange arbejdere er ansat i virksomheder, som er blevet hårdt ramt af krisen.

Men det er ikke kun krisen, der rammer arbejderklassen på jobbet. De højere klasser bærer også en del af skylden, forklarer flere af de eksperter, Ugebrevet A4 har talt med. Professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen siger:

- Når der er høj ledighed, opstår der ofte det, man kalder gøgeungeeffekten, som betyder, at ledige fra de højere klasser søger job, som de er overkvalificerede til, siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer, at det betyder, at der bliver færre job til arbejderklassen.

- Det går igen over hele linjen. Faglærte tager ufaglært arbejde, akademikere tager ikke-akademisk arbejde og så videre, siger han.

Men det er ikke kun fra oven, at arbejderklassen presses. Job-konkurrencen fra Syd- og Østeuropa er også taget til under krisen, forklarer professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. - Landene øst og syd for os er jo også hårdt ramt af krisen og har høj ledighed. Og fordi, vi er et højtlønsland, valfarter polske, tyske og baltiske lønmodtagere nordpå til det danske arbejdsmarked. Og det fortrænger jo den danske arbejdskraft, siger han.

Krisens hårde slag mod arbejderklassen kan også skyldes, at beskæftigelsen var ualmindelig høj i arbejderklassen før krisen, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

- Under opsvinget i 00'erne havde mange arbejdsgivere svært ved at skaffe arbejdskraft, som matchede de krav, de stillede til produktiviteten. Og så tog man folk, hvis produktivitet ikke matchede lønnen. Nogle af dem bed sig fast i arbejdsmarkedet, men der var også mange, der røg ud igen, da krisen ramte. Det er jo klart, at det ofte er de mindst produktive medarbejdere, der ryger først, siger han.

Hvis de medarbejdere skal have en chance på det danske arbejdsmarked, bør man ifølge Mads Lundby Hansen sænke mindstelønnen.

- Det ville være rigtig godt for de mange medarbejdere med lav produktivitet, som bliver afskediget, hvis de kunne få lov at arbejde til 70-80 kroner i timen. Så ville de i højere grad kunne bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, siger Mads Lundby Hansen.

Men at sænke mindstelønnen i troen på, at det vil få flere ind på arbejdsmarkedet, er »en utrolig uambitiøs« idé, mener Jonas Schytz Juul fra AE.

- Det skaber jo bare en 'working poor'-klasse, som man ser i for eksempel Tyskland og USA, siger han med henvisning til store lønmodtagergrupper i de to lande, som har svært ved at klare dagen og vejen, selv om de er i arbejde.

Jonas Schytz Juul mener i stedet, at man bør opkvalificere arbejdskraften.

- I stedet for at fastholde lønmodtagere i lav uddannelse og lav løn, mener jeg, det er meget mere ambitiøst at opkvalificere arbejderklassen, så de kan bære en højere løn.

Læs mere på Ugebrevet A4

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik