Persondata politik

Ulv eller hva' - hvor svært kan det være?

Hvis kadaveret fra Thy virkelig er en ulv, skal politikerne nok forberede sig på at gå på banen, mener ekspert

  • Det er ikke nok, at det døde dyr ligner en ulv - det skal slås 100 procent fast, at det er en ulv, for er det rigtig, står vi med en sensation, siger ekspert. (Foto: Naturstyrelsen)
« Forrige
Det er ikke nok, at det døde dyr ligner en ulv - det skal slås 100 procent fast, at det er en ulv, for er det rigtig, står vi med en sensation, siger ekspert. (Foto: Naturstyrelsen)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Hvis det virkelig er en ulv, er det jo en sensation! Det virkede sgu næsten for usandsynligt i første omgang - det er 200 år siden, vi sidst havde ulve i Danmark.

Det fastslår kurator Flemming Nielsen fra Københavns Zoologiske Have over for ekstrabladet.dk.

Som kurator har Flemming Nielsen til opgave at vurdere, hvilke dyr man skal have i Zoo. Men hans interesse for dyr rækker langt ud over dette specielle område.

Har været ret sikker
For eksempel er han vildt optaget af, om det dyre-kadaver, som er fundet i Hanstholm Reservatet i Thy, er en ulv, en hund eller måske en krydsning. Det er op til Center for Vildtsundhed at finde ud af, og det vil tage tid, lød det i går.
Læs:

Se også: Den mulige ulv er fundet død i Thy

- Hvad er det, som man skal finde ud af - kan man ikke bare se på kadaveret og konstatere, at det faktisk er en ulv?

- Jeg er egentlig selv ret sikker på det, både ud fra billederne af kadaveret og ud fra de billeder, som i sin tid blev taget af det levende dyr, som blev set ude i naturen, siger Flemming Nielsen. - Men for at være helt sikre, skal vi have en række analyser, og kun dna-analysen vil slå fast med 100 procents sikkerhed, hvad for et dyr, der er tale om.

Dna-analyse tager tid
- Der skal, går jeg ud fra, tages dna-prøver og laves håranalyse. Dna-analysen tager, så vidt jeg ved, lige så lang tid, som vi er vant til, når det gælder andre dna-analyser. På visse rovdyr kan man helt sikkert fastslå arten ud fra håranalyse, og måske kan man også det på hundefamilien. Desuden skal man selvfølgelig foretage morfologiske studier - altså analysere udseende, poternes størrelse, tænder og så videre.

- Hvad kan det være, hvis ikke det er en ulv?

- Det kan være en stor, grim hund - eller en krydsning mellem ulv og hund, siger Zoo's kurator.

Nogle barske skabninger
- Den slags krydsninger blev tidligere skabt i Østeuropa som vagtdyr - og det kom der nogle ret barske skabninger ud af. understreger Flemming Nielsen.

- I Danmark er det forbudt at krydse ulv og hund, men det gjorde man altså tidligere, og man kan jo ikke rigtig forbyde sådanne dyr af krydse den dansk-tyske grænse.
Læs:

Se også: Naturstyrelsen optrapper ulvejagt i Thy

- Hvis det er sådan et dyr, er det måske smuglet ind i landet. Ellers er det mest sandsynlige, at dyret - ulv eller hvad - er vandret herop langs kysten, hvor den sagtens har kunnet skjule sig, og hvor den har kunnet finde masser af føde. For eksempel har den kunnet tage for sig af alle de fasaner, som vi sætter ud til jægerne.

Taget med bukserne nede
- Hvorfor skal vi være så optaget af, om det nu er en ulv eller noget andet?

- Fordi det kan få betydning for hele vores vildtforvaltning, hvis vi skal tage højde for vilde ulve her i landet. For nogle år siden blev vi alle sammen taget med bukserne nede, da det viste sig, at der igen var vildtlevende vildsvin i Danmark, med al den konsekvens, det havde for blandt andet landbruget. Det var en stor politisk sag i Svend Aukens ministertid.
Læs:

Se også: Ulven er kommet: Vær ikke bange

- Hvis vi nu skal tage højde for flere ulve i landskabet i løbet af nogle år, vil det betyde enormt meget for vores administration af dansk natur, og så kan vi jo lige så godt være på forkant med de bekendtgørelser og måske lovændringer, som skal gennemføres, mener Flemming Nielsen.

Et dyr med dansk indfødsret
- Der bliver talt meget om fremmede dyre- og plantearter, som vandrer ind i Danmark, og som kan have stor indflydelse på vores natur. Men ulven vil jo ikke være fremmed, vel?

- Nej. Det er en oprindelig dyrerat, som har været væk fra Danmark i et par hundrede år, men som nu måske vender tilbage - lige som vildsvinet og måske elsdyret, som også flere gange har været på besøg i Danmark i de senere år.

- Så ulven har så at sige indfødsret her?

- Det kan man godt sige.

En enlig strejfer
Flemming Nielsen hælder mest til den teori, at det nu afdøde dyr - tilsyneladende et ældre eksemplar - er en enlig strejfer, som har givet sig på vej nordover alene. Mange andre dyre- og plantearter, som er nye i Danmark, er bragt hertil af mennesker - eller er indvandret fra Tyskland, efter at de er undsluppet fangenskab eller er blevet sat fri dér. Eksempler er mårhunde og vaskebjørnen, som oprindelig er fra Amerika, men som nu findes i stort tal syd for den dansk-tyske grænse.

Når ulven måske igen har gode levevilkår i Danmark, skyldes det, som Flemming Nielsen nævner - blandt andet en stor bestand af fasaner. Og fasanen - ja, den er et eksempel på et indført dyr, som nu er talrig her i landet.

- Fasanerne blev i sin tid indført til Europa fra Østasien som byttedyr for jagt, oplyser Flemming Nielsen. - Nu er det ikke kun mennesker med jagttegn, som kan jage dem. Det kan en ulv for eksempel også.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik