Persondata politik

SAS fløj sine dyreste fly væk fra kreditorer

Fransk storbank, der har leaset to Airbus-fly til SAS, frygtede at 'havne i kløerne på sultne kreditorer'

  • Storbank frygtede at havne i kløerne på SAS' kreditorer i tilfælde af konkurs. Derfor tvang de SAS til at omregistrere af fly, som SAS havde leaset fra banken. Arkivfoto: Thomas Borberg
Storbank frygtede at havne i kløerne på SAS' kreditorer i tilfælde af konkurs. Derfor tvang de SAS til at omregistrere af fly, som SAS havde leaset fra banken. Arkivfoto: Thomas Borberg
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Af frygt for en konkurs blev SAS tvunget til at omregistrere to af sine mest værdifulde fly for at beskytte dem mod kreditorerne. Det skriver Politiken.

De to fly af typen Airbus A330 fik ændret deres tilhørsstatus fra henholdsvis Danmark og Sverige til Norge.

Manøvren, der er udført i løbet af de seneste måneder, er ifølge Politikens oplysninger sket efter krav fra flyenes ejer, den franske storbank Credit Agricole.

Læs også:

Se også: Så usle forhold bød SAS medarbejdernes forhandlere

SAS har siden 2004 leaset de store langdistancefly fra banken via en velgørenhedsfond i Irland.

I modsætning til Danmark og Sverige har Norge ratificeret den såkaldte Cape Town-konvention, der betyder, at ejerne af fly og andre 'mobile aktiver' er ydet en særlig beskyttelse mod krav fra kreditorer i tilfælde af en konkurs.

Credit Agricole frygtede at "havne i kløerne på sultne kreditorer", hvis flyene forblev i de danske og svenske luftfartsregistre, fortæller en kilde til Politiken.

Det danske fly blev flyttet til det norske register den 16. oktober. Altså flere uger før SAS annoncerede sin omfattende spareplan om nedsættelser eller fastfrysning af lønninger samt frasalg af store datterselskaber.

Det svensk-registrerede fly blev først flyttet i sidste uge - få dage før de afgørende forhandlinger mellem ledelsen og de ansatte i SAS - og dagen efter offentliggørelsen af den spareplan, som de ansatte nu har accepteret.

Airbus A330 koster mere end én milliard kroner stykket.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik