Teaterdirektør beværtede private venner

Teaterchef på Det Kongelige Teater, Erik Jacobsen, lader skatteyderne betale, når loge-vennerne i VL-gruppe 46 kikker forbi

  • Teaterchef ved Det Kongelige Teater Erik Jacobsen - har ladet skatteyderne betale for mad og drikke til de private venner i VL-gruppe 46. (Foto: Jens Dresling)
« Forrige
Teaterchef ved Det Kongelige Teater Erik Jacobsen - har ladet skatteyderne betale for mad og drikke til de private venner i VL-gruppe 46. (Foto: Jens Dresling)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

En af rigets fine kulturbaroner, teaterchef ved Det Kongelige Teater Erik Jacobsen, har trakteret sin helt private VL-gruppe 46 med mad og drikke på teatrets regning. Og dermed på skatteydernes regning.

Det er, ifølge professor i samfundsvidenskab på RUC, Bent Greve, i strid med gældende regler.

Erik Jacobsen beværtede 30. marts sidste år sine private loge-venner i VL-gruppe 46. Og sendte regningen videre til Det Kongelige Teater. Administrationen har uden at blinke betalt regningen og bogført udgiften som en udgift på teaterchefens repræsentationskonto.

’Åben vin’
Regningen, som Ekstra Bladet har fundet blandt kulturbaronens mange repræsentative bilag, lyder på 20.120 kroner, hvoraf momsen udgør 4.024 kroner.

Af regningen kan man se, at 40 VL-venner lod sig beværte, og at hver af teaterchefens loge-direktører fik en middag for 303 kroner plus moms og en gang ’Åben vin’ for andre 200 kroner plus moms.

Det Kongelige Teater oplyser over for Ekstra Bladet, at VL-medlemmerne selv betalte for ledsagernes middag. Dermed slipper skatteyderne med at hænge på en regning til mad og drikke til teaterchefens VL-direktørvenner på 10.060 kroner.

Ikke privat
Teaterchef Erik Jacobsen har på ingen måde tænkt sig at betale VL-arrangementet af egen lomme.

- Et VL-arrangement er ikke et privat arrangement. Der er tale om et professionelt netværk, hvor jeg som teaterchef skaber relationer og får viden om ledelses- og virksomhedsforhold i andre dele af samfundet, som i høj grad er af interesse for teatret og for mig som teaterchef, siger teaterchefen til Ekstra Bladet.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag, hvor vi skyder en ny serie, 'Ekstra Bladet tjekker eliten', i gang. De kommende dage ser vi nærmere på kulturbaronerne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik