Persondata politik

Så usle forhold bød SAS medarbejdernes forhandlere

'Det skulle ligne, at vi trådte ind i konkursbo', siger dansk forhandler for kabinepersonalet

  • Dette tarvelige og uglamourøse lokale blev stillet til rådighed for Unionens delegationen mellem forhandlingerne. Twitterfoto
Dette tarvelige og uglamourøse lokale blev stillet til rådighed for Unionens delegationen mellem forhandlingerne. Twitterfoto
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Mens cheferne sad på øverste etage i lædersofaer og smæskede sig, måtte folkene, der forhandlede på medarbejdernes vegne, finde sig i kummerlige forhold under de knap fire dage lange forhandlinger om SAS' fremtid. Det fortæller Jean Pierre Schomburg, den danske talsmand og næstformand for SAS kabinepersonalet, til ekstrabladet.dk.

I Sverige beskriver anonyme kilder forholdene som fuldstændig bizarre, og Unionen, Sveriges største fagforbund, har uploadet billeder af de usle rum uden møbler på deres twitter-konto.

'Dette er lokalerne, vi blev tildelt under forhandlingerne med arbejdsgiveren. Skraldeposen fiksede vi frem, skriver de i en af billedteksterne.

Opfattelsen bliver delt af flere.

- Det var ekstremt dårlige forhold. Det føles som at sidde i et rømmet radioaktivt kontorlokale på den russiske steppe, siger den anonyme kilde til di.se.

Kilder fortæller desuden til Dagens Industri, at arbejdsforholdene blev værre og værre. Flere faglige forhandlere har fortalt om stinkende toiletter og dårlig luft, ligesom der manglede belysning i dele af lokalet.

Læs også:

Se også: Fritz Schur: Der kan komme flere sparerunder

- Vi fik plast kopper, som vi havde til at fylde op med vand til toilettet. Det var ekstremt dårlige forhold, lyder beskrivelsen.

Og det billede bekræfter den danske talsmand altså.

- Det er de samme vilkår, vi har haft, siger han med henvisning til de tomme lokaler, at de blev nødt til at sove på gulvet og måtte hente vand i plastikkrus på toilettet.

- Alt var pillet ned fra væggene, alt var rippet, for at det skulle ligne, at vi trådte ind i et konkursbo. Og så har de holdt os hen med lange forhandlinger ud på natten for at køre os trætte og prøve at knække os til sidst. Det er meget kritisabelt. Alle spilleregler omkring det her har været tilsidesat, siger han.

Ekstrabladet.dk har været i kontakt med SAS' danske pressechef Trine Kromann-Mikkelsen, der meddeler, at 'det bliver først senere i dag, vi kan kommentere'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik