Samfund

Eksperter: Fri porno til børn

Porno er i dag så let tilgængeligt, at det lige så godt kan være lovligt at sælge til børn, mener eksperter

  • Når nu børn har fri adgang til porno på nettet, hvorfor så ikke fjerne den paragraf i straffeloven, som forbyder salget af porno til børn i butikkerne, lyder det fra eksperter. (Colourbox)
Når nu børn har fri adgang til porno på nettet, hvorfor så ikke fjerne den paragraf i straffeloven, som forbyder salget af porno til børn i butikkerne, lyder det fra eksperter. (Colourbox)

Tiden er løbet fra, at det er ulovligt at sælge pornoblade og film til børn under 16 år. Børnene kan alligevel finde det hele gratis på nettet.

Det mener Straffelovsrådet i sin 900 siders lange betænkning om seksualforbrydelser, som politiken.dk er i besiddelse af.

Rapporten er bestilt af Justitsministeriet og skal danne grundlag for eventuelle nye lovindgreb på området.

I dag koster det en bøde at sælge "utugtige billeder eller genstande" til børn under 16 år. Men det giver mening at holde fast i straffelovens paragraf på området, fordi pornografisk materiale i dag er så let tilgængeligt på internettet.

- Det kan diskuteres, hvilken betydning det har, at børn i 12-14-års alderen ser pornografiske billeder, blandt andet på internettet, men det er efter Straffelovrådets opfattelse under alle omstændigheder ikke realistisk at forestille sig, at man via straffeloven skulle kunne begrænse børns adgang til pornografiske gratissider på internettet, skriver Straffelovsrådet ifølge politiken.dk.

Væk med paragraf
Derfor mener Straffelovsrådet, som er sat sammen af eksperter på området, at politikerne lige så godt kan fjerne den paragraf i straffeloven, som forbyder salget af porno til børn.

I betænkningen tager Straffelovsrådet stilling til en lang række seksualforbrydelser og eksisterende lovgivning på området.

Blandt andet kan rådet ikke anbefale et forbud mod købesex, og på den baggrund ventes regeringen at droppe et forbud mod prostitution.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Strømmen gik: Frygtede kulden
Orkan i Qaanaaq: - Helt vanvittigt
Sigtelse: Narkohandlere brugte Facebook som markedsplads
Demokraterne Ungdom klar til at kæmpe mod socialisterne
Guldplade til to populære bands
Lugter din kollega af sprut?
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen