Samfund

Børneorganisationer: Porno-paragraf er forældet

Red Barnet og Børnerådet bakker op om forslaget om at tillade børn under 16 år at købe porno

  • Når nu børn har fri adgang til porno på nettet, hvorfor så ikke fjerne den paragraf i straffeloven, som forbyder salget af porno til børn i butikkerne, lyder det fra eksperter. (Colourbox)
Når nu børn har fri adgang til porno på nettet, hvorfor så ikke fjerne den paragraf i straffeloven, som forbyder salget af porno til børn i butikkerne, lyder det fra eksperter. (Colourbox)

Danske børneorganisationer bakker op om Straffelovrådets forslag om at tillade børn under 16 år at købe pornoblade- og film.

- For Red Barnets side er det forståeligt, at man vil fjerne den paragraf, siger Red Barnets børnepsykolog Kuno Sørensen.

- Jeg mener ikke, at det kan reguleres gennem straffeloven, og den paragraf er helt ude af trit med, hvordan virkeligheden ser ud.

Kuno Sørensen henviser til, at børn og unge i dag med lethed kan skaffe sig adgang til porno via deres computere og smartphones.

Hos Børnerådet deler man Red Barnets holdning til den eventuelle lovafskaffelse.

- Vi ser det ikke som et problem, hvis man ikke holder fast i en lov, der er forældet og ikke bliver brugt. Det kan godt virke lidt pjattet, siger formand for Børnerådet, Per Larsen.

Det er Politiken, der er kommet i besiddelse af Straffelovrådets 900 sider lange rapport, som blandt andet indeholder forslaget om at gøre det lovligt for børn at handle i pornobutikker.

Red Barnets opbakning til forslaget er dog ikke ensbetydende med, at den uafhængige børneorganisation accepterer, at børn bliver pornoforbrugere.

- Vores udgangspunkt er, at børn ikke skal udsættes for pornografi, før de er modne og parate til det.

- Det, vi så kunne ønske os, er, at der kom nogle gode råd om, hvordan vi som forældre kan beskytte vores børn mod at blive udsat for pornografi, siger Kuno Sørensen.

Børnerådets formand, Per Larsen, opfordrer til, at regeringen i stedet for en lov mod porno gør mere ud af folkeskolens seksualundervisning.

- Man skulle i stedet tage op til overvejelse, om den seksualundervisning, man giver, er god nok, og om de ressourcer, man ofrer, er tilstrækkelige, lyder det fra Per Larsen.

I dag koster det en bøde at sælge "utugtige billeder eller genstande" til børn under 16 år.

Straffelovrådet, der er sat sammen af eksperter på området, anbefaler desuden i den 900 sider lange betænkning, at regeringen ikke forbyder købesex.

Det råd valgte justitsminister Morten Bødskov (S) onsdag at følge.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Lynge ønsker profil af børneovergreb
Billig sommerferie i Europa
3000 misbrugte børn. Kun 110 dømte på fem år
Det er ikke kun Nuuk, der kan uddanne
GOG lever stadig i EHF Cup
Kirkeminister positiv overfor grønlandske menigheder
sermitsiaq.ag