Persondata politik

Limfjordsbro forsinket igen - åbner først næste år

Ny broklap til jernbanebroen over Limfjorden er fuld af fejl. Banedanmark tør ikke sætte dato for genåbning

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Reparationen af den ødelagte jernbanebro over Limfjorden har udviklet sig til noget af en hovedpine for Banedanmark - og for de nordjyske togrejsende.

Efter flere forsinkelser tør Banedanmark og MT Højgaard, som er entreprenør på opgaven, ikke længere komme med et bud på, hvornår der igen kan køre tog mellem Aalborg og Frederikshavn. Ud over at det først sker efter årsskiftet.

- De hårdtprøvede nordjyder har krav på færdige løsninger og et endeligt resultat - nemlig at der igen kan køre tog over Limfjorden.

- Derfor sætter vi først en ny dato, når vi har sikkerhed for, at alle fejl og mangler er udbedret, og broen er monteret, så vi kan gå i gang med de afsluttende spor- og sikringsarbejder, siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Banedanmark.

Limfjordsbroen blev påsejlet af et finsk fragtskib i foråret, og siden da har DSB måttet køre passagerer i busser mellem Aalborg og Frederikshavn.

Den seneste melding var, at broen skulle åbne for togtrafik igen sidst i november. Men det har et stort antal fejl i svejsningerne på broen sat en stopper for.

- Jeg skal undskylde dybt over for de nordjyske togpassagerer og forsikre om, at både vi og vores totalentreprenør har sat alle kræfter ind og fortsætter fokuseret frem til genåbningen af jernbanebroen, siger Jesper Hansen.

Ifølge TV2/Nord har MT Højgaard fået bygget den nye broklap i Polen for at spare penge. Men der har vist sig at være så mange fejl i svejsningerne, at der nu venter et omfattende reparationsarbejde.

Den nye forsinkelse vækker vrede hos borgmester Arne Boelt (S) i Hjørring Kommune, hvor borgerne må vente endnu længere på at få genåbnet togforbindelsen.

- Jeg er pissetræt af det. Det er en skandale, siger Arne Boelt til TV2/Nord.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik