Persondata politik

Topledelse trækkes ind i SAS-forhandlinger

Bestyrelsesformand Fritz Schur er for kort tid siden ankommet til Københavns Lufthavn, hvor forhandlingerne mellem SAS og det danske kabinepersonale formentlig er gået i hårdknude.

  • Bestyrelsesformand Fritz Schur ankom mandag ved middagstid til Københavns Lufthavn i Kastrup. (Foto: Jens Dresling)
Bestyrelsesformand Fritz Schur ankom mandag ved middagstid til Københavns Lufthavn i Kastrup. (Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det er tilsyneladende ikke så let for SAS-ledelsen og det danske kabinepersonale i foreningen CAU at blive enige om den spareplan, der skal være med til at redde det skandinaviske flyselskab fra konkurs.

I hvert fald ankom bestyrelsesformand Fritz Schur kort før klokken 12 til forhandlingslokalerne ved Københavns Lufthavn i Kastrup, og hans tilstedeværelse tyder på, at forhandlingerne er gået lidt i stå, vurderer TV2's finansredaktør Ole Krohn.

- Forhandlingerne skydes nu op på allerhøjeste topplan i SAS. Det tyder på en hårdknude i forhandlingerne, siger Krohn.

Læs også:

Samfund 19. nov 2012 Se også: SAS-topchef: Vi er ikke i mål endnu

Fritz Schur blev også set i lufthavnen tidligt mandag morgen, men har altså været fraværende ved en del af forhandlingerne. Der gisnes om, at han har været ude og tale med bankerne, fordi forhandlingernes deadline efterhånden er overskredet med adskillige timer - men det kunne Schur ikke bekræfte, da han ankom til SAS' lokaler i lufthavnen.

- Vi mangler stadig en underskrift, lød den enlige kommentar fra Schur.

Læs også:

Se også: SAS-spareplan giver ikke billige billetter

Også formanden for FTF, som også er kabinepersonalets organisation, Bente Sorgenfrey, er kort efter middag ankommet til Kastrup for at deltage i forhandlingerne med SAS.

Det er kun det danske kabinepersonale, der mangler at komme til enighed med SAS-ledelsen. Tidligere mandag har både de svenske, norske og danske piloter indgået en aftale, der koster dem væsentligt på lønkontoen, og det svenske og norske kabinepersonale har også sat deres underskrift.

I alt skal SAS spare 2,6 milliarder kroner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik