Dansk kabineforening holder SAS på pinebænken

Historisk redningsplan for SAS tæt på at lykkes

  • Vigtige aftaler faldt på plads for SAS i nat og her til morgen. Foto: Thomas Borberg
Vigtige aftaler faldt på plads for SAS i nat og her til morgen. Foto: Thomas Borberg
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

SAS har nu indgået aftale med fem ud af seks foreninger, efter at aftalerne med pilotforeningerne i nat og tidligt i morges gik hjem. Dermed er en historisk redningsplan for det fællesskandinaviske flyselskab SAS tæt på at lykkes.

Men der er altså stadig en enkelt knast, der skal barberes ned, før aftalen er på plads, efter SAS og det norske kabinepersonale i NKF netop nu har indgået en aftale, ifølge nyhedsbureauet TT. Dermed mangler kun det danske kabinepersonale, før alle forbund er gået med på aftalen. Kabinefolkene er også de lavtlønnede, hvor en lønnedgang vil gøre ekstra ondt.

- Hvornår kan man forvente, at der kommer et resultat?

- Det kan jeg ikke sige noget om. De forhandler stadig, siger pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, til ekstrabladet.dk.

- Hvor sikkert er det, at SAS er reddet i den her omgang?

- Det kan jeg ikke udtale mig om endnu. Vi skal stadig have alle foreninger med og derefter bestyrelsens godkendelse, siger hun med henvisning til, at det er bestyrelsen, der i sidste ende skal vurdere, om de indgåede aftaler er tilfredsstillende i forhold til at gennemføre den spareplan, der skal få det pressede flyselskab i fuld flyvehøjde igen.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT blev bestyrelsesformanden i SAS, Fritz Schur, set tilbage i København kort før klokken seks mandag morgen, efter han var taget til bestyrelsesmøde i Stockholm i går. Han skal være ankommet til SAS' kontorbygning i Københavns Lufthavn.

I den aftale, som SAS-piloterne er gået med til, vil SAS være konkurrencedygtige med Norwegian, og piloterne er desuden gået med til at gå ned i årsløn med et beløb, der svarer til en månedsløn.

Mangel på besætning
Hun betegner det som positivt, at aftalen med pilotforeningerne nu er gået hjem.

- Alle de foreninger, der er gået igennem nu, er utroligt positivt. Det viser en samarbejdsvilje. Det det vældigt godt.

Læs også:

Se også: FAKTA: Sådan vil SAS redde livet

Samtidig med glæden over, at det ligner en historisk aftale, må SAS aflyse flere afgange mandag morgen. På Twitter skrev SAS i nat, at de har indstillet to flyvninger fra København til Oslo i Norge og Helsinki i Finland på grund af 'crew-brist', og ifølge expressen.se er også et fly fra Oslo til København og fra Helsinki til København i morgentimerne aflyst.

- Det er, fordi vi har mangel på besætninger, siger pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, til ekstrabladet.dk.

- Kan du sige noget om, hvad der er årsagen?

- Jeg vil ikke udtale mig om årsagen til mangel på besætninger. Det tjener ingen, siger pressechefen.

Den svenske avis Expressen har ugen igennem fået insider-beretninger fra en SAS-ansat, der lørdag skrev en besked om, at han havde fået en sms fra SAS om eftermiddagen, hvor der stod, at der var mange sygemeldte kolleger. Og de ville derfor gerne have, at man ringede til 'Crew Control', hvis man kunne tænke sig at arbejde ekstra.

- Jeg tænker, at der nok er mange, der har det dårligt af presset fra ledelsen og af de konsekvenser, den nye aftale kommer til at få for familielivet, skriver kilden, ifølge expressen.se.

Følg flyafgange og ankomster til Københavns Lufthavn her.

Hovedtrækkene i planen for SAS' overlevelse går blandt andet på, at antallet af ansatte reduceres fra 15.000 til 9000 gennem outsourcing, effektiviseringer og frasalg. Der indføres nye og færre løntrin, og grundlønnen kan reduceres op til 15 procent. Topchef Rickard Gustafson går 20 procent ned i løn, og den øvrige ledelse går 15-18 procent ned i løn, fuldtidsansatte skal fremover arbejde op til 195 dage om året, og den ugentlige arbejdstid må højst være 47,5 timer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik