Samfund

SAS og piloter er langt fra gennembrud

Ritzau erfarer, at forhandlingerne om SAS-spareplan fortsat er i gang, da piloternes tilbud til flyselskabet ikke er i nærheden af at opfylde ledelsens krav

  • (Foto: Casper Dahlhoff)
(Foto: Casper Dahlhoff)

Det økonomisk trængte flyselskab SAS kæmper for at få en spareplan i hus via forhandlinger om nye overenskomster med medarbejderne. Men søndag formiddag er der endnu ikke faldet en aftale på plads.

- Der har været ført intensive forhandlinger gennem nogle døgn. Desværre er der ikke indgået aftale med nogen foreninger endnu, skriver SAS i en pressemeddelelse.

Selskabet forhandler både med piloter og kabinepersonalet om en aftale, der efter alt at dømme betyder lavere lønninger og pensioner for de ansatte.

Forhandlingerne skal ifølge selskabet afsluttes senest i løbet af dagen.

- Forhandlingerne fortsætter og som tidligere meddelt, skal der findes en løsning, inden bestyrelsen mødes senere søndag.

- På mødet skal bestyrelsen beslutte, om forudsætningerne for at gennemføre planen er til stede, skriver flyselskabet i pressemeddelelsen.

Natten til søndag sagde Jens Lippestad, formand for den norske pilotforening, at piloterne har afleveret et tilbud til SAS, der lever op til kravene i ledelsens spareplan.

Men Ritzau erfarer, at tilbuddet lå langt fra det oprindelige udspil fra selskabet og derfor ikke var brugbart for ledelsen.

Dermed fortsætter forhandlingerne, som blev indledt torsdag og er fortsat lige siden.

Med i den oprindelige spareplan fra SAS er omfattende ændringer for de ansatte i forhold til lønforhold og løntrin.

Hele spareøvelsen fra flyselskabet lyder på 2,6 milliarder kroner og omfatter blandt andet frasalg af datterselskaberne SAS Ground Handling og flyselskabet Widerøe.

I alt vil man med planen beskære antallet af ansatte i SAS med 6000 medarbejdere. i dag er der 15.000 ansatte i det skandinaviske luftfartsselskab.

Redningsplanen er en forudsætning for, at SAS kan få den nødvendige kapital stillet til rådighed fra både banker og staterne i Danmark, Sverige og Norge.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Populær video: Oplev Grønland fra luften
Konkursramte skibe koster 50 millioner
Direktørskifte i Mediehuset Sermitsiaq.AG
Mediehus fremlægger flot regnskab
Vikingerne søgte lykken i England
Rubinminen er klar til at producere