Persondata politik

Læger grebet i fejl med regningerne

Praktiserende læger har opkrævet penge for arbejdsopgaver, som aldrig er blevet udført

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

En regning for tolkebistand, som aldrig er leveret.

Den situation har regionerne i 400 tilfælde grebet læger i landet over, og nu kræver regionerne pengene tilbage, skriver Jyllands-Posten.

Fejlene er kun blevet opdaget, fordi patienter, der i en periode på syv måneder sidste år skulle betale en del af tolkeregningen, har klaget over uberettigede opkrævninger.

Kritisk tone
Men Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), frygter, at fejl i opkrævningen af lægehonorarer ikke er begrænset til tolkebistand.

- Det kan ikke kun være enkeltstående tilfælde, siger han.

- Det tyder på, at der er en adfærd, hvor man ikke er helt bevidst om, at hvis man skal have penge for en ydelse, skal den også leveres, tilføjer Bent Hansen og henviser samtidig til Rigsrevisionens kritik af den manglende kontrol med lægernes ydelser.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) anlægger også en kritisk tone.

- Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis der er praktiserende læger, som opkræver honorar for arbejdsopgaver, der aldrig er udført, siger hun.

Hos de praktiserende læger afviser formand Henrik Dibbern enhver form for systematisk snyd i tolkesager såvel som generelt.

- I et system, der er baseret på hundredvis af afregninger fra hver læge hver eneste uge, sker der selvfølgelig fejl, siger han.

- Hvis vi skal erstatte det med et kontrolsystem, kommer vi til at bruge et utal af kræfter på kontrol, siger Henrik Dibbern til Jyllands-Posten.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik