Kurdere overtager tre byer i Syrien

Kurdere har overtalt regeringsstyrker til at forlade tre byer i Syrien og har selv taget kontrol med byerne.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Kurdiske indbyggere har taget kontrol med tre byer i det nordøstlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet.

Forinden havde de overtalt regeringsstyrkerne i byerne til at trække sig tilbage.

I de seneste dage har der været voldsomme kampe mellem oprørere og præsident Bashar al-Assads styrker i den pågældende provins, Hasakeh.

Mindst 46 mennesker har mistet livet i løbet af de seneste to dages kampe, der resulterede i, at oppositionen tog kontrol med byen Ras al-Ain fredag.

Senere på fredagen tog kurderne så kontrollen med byerne Derbassiye og Tall Tamr, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der følger situationen i landet.

De kurdiske indbyggere havde opbakning fra Det Demokratiske Forbundsparti (PYD), som har forbindelser til det forbudte kurdiske arbejderparti PKK i Tyrkiet.

I begge byer omringede indbyggere og bevæbnede oprørere kontorer, der tilhører regeringen og sikkerhedsstyrkerne.

Derpå overtalte de præsident Assads støtter til at forlade deres poster, meddeler Observatoriet.

Der er ikke umiddelbart oplyst flere detaljer.

Indbyggerne frygtede, at de to byer ville blive ramt af samme voldsomme uroligheder som Ras al-Ain, hvor 9000 beboere flygtede til Tyrkiet i løbet af 24 timer.

Lørdag forlod regimestyrkerne tillige byen Amuda, der ligger i samme område, efter demonstranter havde protesteret mod deres tilstedeværelse.

Det betyder, at den syriske hær nu kun kontrollerer to større byer i provinsen, oplyser Observatoriet. Det er selve provinsens hovedby, Hasakeh, og byen Qamishli i det nordøstlige hjørne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik