Persondata politik

Alf og hans 17 søskende tæt på vanrøgtsdød

Kummerlige forhold havde nær kostet den kun ni uger gamle hvalp livet og betydet store lidelser for resten af hvalpekuldet

  • Så afkræftet og syg var det lille ni uger gamle gadekryds, Alf i går. I dag har han det allerede bedre. (Foto: Dyreværnet)
Så afkræftet og syg var det lille ni uger gamle gadekryds, Alf i går. I dag har han det allerede bedre. (Foto: Dyreværnet)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Nøgne pletter på pels, fejlernæret og med alvorlig betændelse i lysken. Sådan beskriver Nina Amdi Carlsen, dyreværnsansvarlig hos Dyreværnet, tilstanden hos en lille hundehvalp i Nordsjælland, Dyreværnet var blevet kaldt ud til tirsdag.

- Det var forfærdeligt at se. Han var dehydreret og lå bare der, og havde det rigtig skidt, siger hun til ekstrabladet.dk og fortsætter sin fortælling om den lille hvalp, som hun og kollegaer har døbt Alf:

- Han kunne nærmest ikke løfte sit hovede, var apatisk, hævet i venstre side af lysken, og så havde den en byld på halsen.

Personen, der tog imod Dyreværnets folk var ikke ejeren, men en bekendt, som både var flink og beredvillig, fortæller dyrværnskvinden.

- Vi plejer som regel at ringe efter politiet i sådanne sager, fordi folk ikke frivilligt vil udlevere dyrene. Men her havde vi intet problem.

Indlagt og opereret
Den lille hvalp blev straks kørt til Centrum Dyrehospitalet i Rødovre.

- Turen føltes bare så lang, og jeg frygtede, at han ikke skulle klare den, siger Nina Amdi Carlsen og kan berette, at den i dag onsdag har det meget bedre efter en operation, hvor han har fået dræn ind og renset de bidemærker, der var årsagen til infektionen.

Men sagen var ikke helt afsluttet for Dyrværnets folk. Da Alf var bragt til behandling på hospitalet måtte Nina Carlsen ud og redde Alfs17 søskende, som befandt sig på en anden adresse.

- Heldigvis var deres tilstand ikke ligeså slem, fortæller hun og fortsætter:

- Men de havde det ikke godt.

Nina Amdi Carlsen fortæller, at de 17 hvalpe i dag skal til dyrlægekontrol hos Dyreværnets dyrlæge. Nogle af dem er meget underernærede og trænger i den grad til menneskelig omsorg. De er ni uger gamle og ægte gadekryds. Labrador, Dobermann og Golden Retriever blandinger - alle med forskellig personlighed.

hun håber de hurtigst kan finde gode og trygge hjem til dem. Men de nye ejere skal væbne sig med tålmodighed, og tage den med ro i starten. Dyrene har nemlig et stort efterslæb i socialisering.

Ejer ikke bevidst ond
Det er ikke første gang Dyreværnet oplever, at opgaven med dyr, bliver uoverskuelig for ejere.

- Det er sjældent ondskab, snarere magtesløshed, vi oplever i tilfælde som dette, forklarer hun.

Nina Carlsen oplever tit, at det kommer bag på folk, hvor dyrt det egentlig kan være at holde flere dyr og hvad det kræver.

- For eksempel skal de her hvalpe jo vaccineres, og de skal have chips i øret. Samtidig skal de have ordentlig kost og behandles for lopper. og alt det kan være en kostelig affære med så mange hvalpe, vurderer Nina Carlsen.

Det var netop også tilfældet med ejeren af de 18 hvalpe og to tæver, mener dyrværnskvinden.

- Han kunne godt se, det var noget rod med alle de hvalpe, lyder det fra dyrenes ven.

Nina Carlsen kan fortælle, at manden på et tidspunkt havde haft to tæver og en hanhund i sit hjem på en gang, og det havde altså resulteret i to kuld hvalpe, født med tre dages mellemrum.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik