BBC må til lommerne for løgn om pædofili

BBC betaler over 1,7 millioner kroner til en tidligere politiker, der uretmæssigt er hængt ud som pædofil.

  • Skandalen har kostet BBC's generaldirektør George Entwistle jobbet. (AP Photo/Lefteris Pitarakis)
Skandalen har kostet BBC's generaldirektør George Entwistle jobbet. (AP Photo/Lefteris Pitarakis)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

BBC, den store britiske public servicestation, betaler 185.000 pund til den konservative ekspolitiker Robert McAlpine, som BBC for nylig hængte ud som pædofil.

Det svarer til lidt over 1,7 millioner kroner.

- BBC er blevet enig med lord McAlpine om at afgøre hans krav mod BBC, hedder det i en BBC-erklæring.

Videre hedder det, at størrelsen på kompensationen reflekterer, hvor alvorlig påstanden er, og at den er forkert.

McAlpine var kassemester for det konservative parti i 1980'erne.

Erstatningen illustrerer, at BBC er alvorligt på hælene for tiden.

I september eksploderede sagen om den nu afdøde tv-mand Jimmy Savile.

Flere voksne kvinder sagde i et tv-program - ikke på BBC - at Savile havde misbrugt dem som unge.

Savile var tv-stjerne på BBC i fire årtier, men døde for et år siden.

Mange flere har siden meldt sig, og der foreligger nu omkring 300 tilfælde, hvor Savile beskyldes for sexovergreb, nogle af dem på børn.

Flere af overgrebene skal være sket i forbindelse med hans arbejde på BBC, hvor han blandt andet bestyrede den populære hitliste i 1960'erne og 1970'erne.

Sagerne har kostet BBC's generaldirektør, George Entwistle, jobbet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik