TV: Tidligere bandeleder: Mine fire skud var fortjent

Sleiman Sleiman og et par andre indsatte bankede den firedobbelte morder Peter Lundin, da de sad fængslet i Roskilde Arrest. I dag fortryder Sleiman det ikke. SE TV-KLIP

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

SE HELE INTERVIEWET MED SLEIMAN SLEIMAN I KLIPPET HEROVER
-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Den firedobbelte morder Peter Lundin skal straffes, fordi han har et skilt stående på sit bord, hvor der står 'uskyldig'. Det er provokerende, mener Sleiman Sleiman og et par andre medfanger, som sidder i Roskilde Arrest i 2000. Derfor sniger de sig ind til Lundin, da han er alene i træningscenteret og angriber ham.

Lundin var den stærkeste mand
'Lundin skulle have været smadret på to minutter. Men efter mere end fem minutters kamp havde de ikke overvundet ham'.

Sådan lyder det i bogen 'Men vi blev onde', som er en skildring af bandestifteren, gangsteren og den tidligere voldsmand Sleiman Sleimans liv.

Ifølge ham er Lundin en af de stærkeste, han nogensinde har mødt.

Hør i interviewet herover, om han fortryder angrebet.

Den ondeste mand
Greves tidligere borgmester René Milo (V) har kaldt Sleiman den 'ondeste mand i Hundige', og den tidligere bandeleders historie går da også langt dybere end fængselsvold. Bogen er også en fortælling om, hvordan det påvirkede Sleimans liv, at hans far for 19 år siden forsøgte at dræbe hans mor ved at skære halsen over på hende. Det lykkedes ikke, fordi Sleimans søster kom imellem dem og muligvis reddede hendes liv.

Selv om den tragiske episode detaljeret bliver udpenslet i bogen, får Sleiman en klump i halsen, hver gang han fortæller historien. Og når han læser bogen, springer han altid det kapitel over.

- Det har betydet, at jeg har mistet tilliden til andre mennesker. Jeg mistede troen på det gode i folk på det tidspunkt, siger han i et interviewet med Ekstra Bladet TV.

Skudt af rivaler
Sleiman blev senere bandeleder i Bloodz, som han stiftede sammen med nogle venner, han endte med at stikke en af sine bedste venner ned og selv blev han skudt af rivaler i 2007. Men de fire kugler, der blev placeret i hans krop, var fortjent, mener han selv.

I interviewet herover kan du også høre, hvorfor han har valgt at medvirke i bogen, om han frygter for sit liv efter bogudgivelsen, og hvad han laver i dag.

Læs også Ekstra Bladets anmeldelse af bogen 'Men vi blev onde' - som er skrevet af Politikens journalist Olav Hergel - i Ekstra Bladet lørdag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik