Samfund

Fagforeninger revser Corydon for SAS-indblanding

Fagforeninger mener, at finansministeren er på udebane, når han blander sig i SAS' overenskomstforhandlinger

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Finansminister Bjarne Corydon (S) forsøgte mandag at lægge tryk på overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiver og ansatte i SAS.

Ministeren udtalte blandt andet, at de ansatte ikke havde noget alternativ til den nye overenskomst, hvor de ansatte har udsigt til lønnedskæringer.

- Selv om det naturligvis er store krav til medarbejderne, så håber jeg, at de har en forståelse for og erkendelse af, at planen er den eneste mulighed for også fremover at have et stærkt skandinavisk luftfartsselskab som SAS, siger han på Finansministeriets hjemmeside.

Læs også:

Se også: 3F melder klar til konflikt i lufthavn

Bjarne Corydons aktive rolle i forhandlingsprocessen er faldet de danske fagforeninger og a-kasser for brystet.

- Det nytter ikke noget, at lønmodtagerne skal lægge arm med arbejdsgiverne, når arbejdsgiverne har statsmagten ved sin side, siger formand for FOA, Dennis Kristensen.

- Vores budskab til Bjarne Corydon lyder: Her skal du holde fingrene væk. Det er ikke dit gebet som finansminister. Her skal du holde hænderne helt nede langs kroppen og lade være med at blande dig i en overenskomstforhandling, siger Dennis Kristensen.

Læs også:

Se også: Ekspert om SAS-sag: Som stort, dyrt pokerspil

Også FTF kritiserer ministeren for at støtte dårligere overenskomster til de ansatte.

- Det synes jeg slet ikke, at han skal blande sig i. Arbejdsmarkedets parter forhandler aftaler. Jeg vil kontakte ham, for det er dybt frustrerende, at han begynder at blande sig i det, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Hos Krifa er man ligeledes forbløffet over finansministeren.

- Det er et helt usædvanligt skridt, der tages. Normalt respekterer en regering jo det, som arbejdsmarkedets parter indgår af aftaler, siger Krifas landsformand, Søren Fibiger Olesen.

HK's formand, Kim Simonsen, finder Bjarne Corydons kommentar malplaceret.

- Det er sikkert velment, men det er en total fejlvurdering ledelsesmæssigt, at han som aktionær går ind og blander sig i en overenskomstforhandling, siger Kim Simonsen.

Læs også:

Se også: Norge sagde nej: Danske stewardesser vil forhandle

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gav ved tirsdagens pressemøde sin opbakning til finansministerens ageren i sagen.

- Når vi udtaler os i denne sag, så er det som aktionærer. Og på den baggrund synes jeg, at det var ganske fint, for finansministeren fik sagt meget tydeligt, at det er en alvorlig situation, vi står i med SAS, siger statsministeren.

Men hos FOA mener man ikke, at statens ejerskab af SAS giver Bjarne Corydon ret til at lægge pres på luftfartsselskabets ansatte.

Koncernchef i SAS Rickard Gustafson var tirsdag i København for at orientere de ansatte om den kommende spareplan.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik