Persondata politik

Samfund

Lønmodtagerjul koster samfundet milliarder

Juleaften på en mandag betyder flest muligt gratis fridage til lønmodtagerne, men koster samfundet dyrt

  • Juleaften falder i år på en mandag, og det er perfekt for lønmodtagerne, som får flest mulige fridage ud af højtiden. (Foto: Linda Johansen)
Juleaften falder i år på en mandag, og det er perfekt for lønmodtagerne, som får flest mulige fridage ud af højtiden. (Foto: Linda Johansen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Juleaften falder i år på en mandag, og det er perfekt for lønmodtagerne, som får flest mulige fridage ud af højtiden.

Men det koster milliarder på samfundets bundlinje, at der er færre arbejdsdage, hvor hjulene bliver holdt i gang, viser en beregning fra Dansk Erhverv.

- Julen sidste år var nærmest bare en forlænget weekend, hvor man skulle bruge fire feriedage på at holde fri mellem jul og nytår. I år kan man slippe med to feriedage, siger Mira Lie Nielsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

De to ekstra 'gratis' fridage, hvor mange danskere kan hellige sig familien, julebordet eller fjernsynet, i stedet for at gå på arbejde, kan det omregnes til et tab i BNP på mellem 8 og 10 milliarder kroner.

- Virksomhederne producerer mindre, butikkerne har mindre omsætning, og færre danskere producerer værdi for samfundet ved at gå på arbejde, når det er helligdag, forklarer Mira Lie Nielsen.

- Vi har ikke statistik på forskellen i værdiskabelse mellem ugedage og helligdage, men hvis man kigger ud af vinduet en søndag morgen eller en første juledag, er det tydeligt, at der er mere stille, siger hun.

Beregningen bygger på den forventede BNP i år. Dansk Erhverv antager, at der produceres 30-40 procent mindre på en helligdag end en hverdag. Hermed vil det samlede BNP falde med 3,8-5,0 milliarder kroner per dag.

- Men sidste år var det den omvendte situation, hvor der var rigtig mange hverdage i forhold til helligdage, siger Mira Lie Nielsen.

I 2012 er der således kun 225 arbejdsdage, mens der i 2010 og 2011 var 228 arbejdsdage. I år betød skudåret, at der blev en arbejdsdag mere at gøre godt med. Til gengæld kan lønmodtagerne glæde sig til næste år, hvor antallet af arbejdsdage kun er 224.

Også de to næste år bliver julen særlig gunstig for lønmodtagerne med kun to hverdage mellem jul og nytår.

- Man kan næsten kalde det en lønnedgang sidste år og en lønstigning i år og de to næste år, fordi man får flere fridage for den samme løn, hvis man er månedslønnet, siger Mira Lie Nielsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik