Persondata politik

Kinas nye leder: Kæmpe udfordringer i vente

Xi Jinping lover at slå hårdt ned på korruptionen i kommunistpartiet og gøre livet bedre for kineserne

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Foran hundredvis af journalister gik Kinas nye leder, Xi Jinping, torsdag lokal tid på scenen i Folkets Store Hal i Beijing sammen med den nye magtfulde inderkreds i landets regerende kommunistparti.

Beskeden var klar fra 59-årige Xi, som netop er blevet udnævnt som generalsekretær for kommunistpartiet og dermed ventes at overtage præsidentposten efter Hu Jintao til marts næste år:

- Kommunistpartiet står over for enorme udfordringer, og der er mange presserende problemer inde i partiet, som er nødt til at blive løst - især korruption og bureaukrati, siger Xi Jinping fra talerstolen.

Hermed ligger han på linje med den afgående præsident Hu Jintao, der i sin åbningstale under kommunistpartiets partikongres tordnede mod svindelen.

Hu sagde, at korruption må straffes hårdt - uanset om det finder sted på laveste eller højeste niveau.

Xi Jinping slår også fast, at kommunistpartiet må arbejde for at komme tættere på folket. Og så vil den kommende præsident gøre verdens folkerigeste nation og næststørste økonomi stærkere og mere magtfuld.

- Vi har et stort ansvar. Folket ønsker et bedre liv, og det er det, vi skal kæmpe for, siger lyder det fra Xi Jinping.

Den magtfulde kerne i kommunistpartiet består af syv personer og hedder Politbureauets Stående Komité. Organet ledes af generalsekretæren - Xi Jinping.

De seks andre medlemmer blev præsenteret af Xi ved torsdagens pressemøde i Folkets Store Hal. Kinas vicepremierminister Li Keqiang er blevet en del af den magtfulde kerne, og dermed er han kørt i stilling til at blive landets kommende premierminister til marts.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik