Samfund

TV: Tusinder så Solen 'forsvinde'

Tilskuerne græd, klappede og jublede, da de oplevede en komplet solformørkelse i det nordlige Australien

  • Sådan så det ud, da solen forsvandt i 'Australien'. (Foto: AP)
« Forrige
Sådan så det ud, da solen forsvandt i 'Australien'. (Foto: AP)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Fra strande, både, bjergskråninger og 40 varmluftsballoner oplevede tilskuere i titusindvis tirsdag aften dansk tid en total solformørkelse i det nordøstlige Australien.

Lokalt var klokken omkring 6:38 onsdag morgen, da Månen gik foran Solen og dækkede den i to minutter og fem sekunder. Da det skete, brød tilskuere i feriebyerne Cairns og Port Douglas ud i både tårer og glædesjubel, rapporterer avisen Courier Mail.

Flere var rejst langvejs fra for at oplevede formørkelsen. Og de rejser ikke skuffede hjem igen:

- Det var utroligt, siger Ann Lucey, der var kommet hele vejen fra Florida i USA, til Courier Mail.

- Jeg følte mit hjerte skippe et par slag, jeg begyndte at klappe, og jeg var helt åndeløs af ærefrygt, fortæller hun.

Tunge skuer havde forpurret synet af Månens vandring ind foran Solen og truede med at ødelægge oplevelsen af den totale formørkelse i det nordlige Queensland.

- Den store sky hang der som en dårlig lugt, lyder det fra schweiziske Barbara Vonarburg.

- Det var som om, nogen sagde: 'Nej, jeg vil ikke vise det for dig', tilføjer hun.

Men så galt gik det ikke. For både de nysgerrige og amatørastronomerne fik, hvad de kom efter. Solen forsvandt, og mørket sank sig over den tropiske kyst.

- Da lyset fra Solen vendte tilbage til Jorden, fik jeg tårer i øjnene af taknemmelighed. Forestil dig, hvis det ikke skete, siger Barbara Vonarburg.

Den japanske turist Hiroaki Kondo havde taget et af fire charterfly, der var blevet sat ind fra Japan til Cairns på grund af solformørkelsen.

- Jeg var så begejstret. Alting var så surrealistisk, siger han til Courier Mail.

Den allersidste del af formørkelsen, hvor Månen en sidste gang 'rører' Solen, blev også overskygget af en uvelkommen sky.

I alt var omkring 60.000 mennesker rejst til området for at se det magiske fænomen, der fandt sted i regionen for første gang i 1300 år.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik