Afsløring i juletræsskandalen: Rod i afstemning

Ny detalje i beslutningsreferatet omkring afskaffelsen af julehyggen i Egedalsvænge viser, at det måske slet ikke er gyldigt

  • Steffen Morrild, formand i 3B, kan godt se, at almindelig foreningsjura ikke er fulgt, da afdelingsbestyrelsen stemte om juletræet under punktet 'eventuelt',. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
Steffen Morrild, formand i 3B, kan godt se, at almindelig foreningsjura ikke er fulgt, da afdelingsbestyrelsen stemte om juletræet under punktet 'eventuelt',. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

Nu er der måske en lysning på vej til de juleramte i Egedalsvænge i Kokkedal, der i går fik nyheden om, at deres afdelingsbetyrelse havde afskaffet det årlige juletamtam.

Læs:



Referatet fra den 31. oktober viser nemlig, at beslutningen om at skrotte den årlige juletradition, ikke er foregået efter normal procedure, da beslutningen er truffet under punktet 'eventuelt' på det pågældende bestyrelsesmøde.

Det bekræfter bestyrelsesformanden i 3B, Steffen Morrild, kan være et problem:

- Det er ikke almindelig foreningsjura at beslutte noget under dette punkt, vil jeg mene, siger formanden. Og det at dække sig ind under en tavshedspligt er heller ikke i orden. Man har pligt til at kunne argumentere for de afgørelser, man træffer. I hvert fald på det årlige afdelingsmøde, hvor man møder beboerne, lyder det eftertrykkeligt fra formanden.

- Sagen skal være fuldt belyst og som regel have en plads på dagsordenen med bilag, før man kan stemme om den, vurderer Steffen Morrild, samtidig med at han tøver med at forholde sig til, hvorvidt det så er tilfældet i denne sag, da han ikke kender alle omstændighederne omkring forløbet.

- Der er nogle punkter, der skal være opfyldt, såsom, at hele bestyrelsen er tilstede og at alle er enige om, at man stemmer om det, siger han.

Møde med afdelingsbetyrelsen
Netop disse spørgsmål håber han at få besvaret ved det møde, der er planlagt en gang i næste uge. Her vil han og afdelingsbetyrelsen sætte sig sammen og komme til bunds i, hvad han vil kalde en beklagelig sag.

- Så tager vi den derfra. Beboerdemokratiets fornemste opgave er netop, at have en dialog om processerne, siger Steffen Morrild.

For ham lader det til, at der i denne sag har været nogle interne misforståelser i forhold til procedure og bestyrelsesformalia. Det kan skyldes, at flere af medlemmerne både nye og gamle savner at blive klædt bedre på til arbejdet.

- Det er ikke nogen nem opgave, at komme ind i bestyrelsesarbejde, hvor der tit kan være tunge og komplicerede punkter på dagsordenen og den tilhørende formalia.

Derfor vil vi tilbyde bestyrelsesmedlemmer et kursus i de her regler, fordi det er vigtigt. Det er ikke for at blande os i deres arbejde. Vi giver ikke karakter til nogen, bare en lille hjælp på vejen, siger Steffen Morrild til sidst.

Læs:

Se også: Politiet ind i juletræsskandale

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen