Persondata politik
Samfund

Nordmænd siger nej til SAS-spareplan

SAS' norske medarbejderforening godkender ikke firmaets plan om lønskæringer og fyringer

  • (Foto: Thomas Borberg)
(Foto: Thomas Borberg)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det kriseramte skandinaviske luftfartsselskab SAS præsenterede mandag en spareplan, der skal redde selskabet ud af det aktuelle dødvande.

Spareplanen medfører blandt andet, at de ansatte skal gå helt op til 15 procent ned i løn. Og den del af planen vil de norske medarbejdere umiddelbart ikke være med til.

Læs også:

Se også: Det betyder SAS-spareplanen for dig

Det fortæller formand for de norske SAS-ansattes medarbejderforening Asbjørn Wikestad.

- Først må jeg påpege, at vi er glade for, at selskabet nu ser ud til at overleve. Men samtidig er det vigtig, at understrege, at vi overhovedet ikke godtager lønreduktionen, siger Asbjørn Wikestad til NRK.

Den norske medarbejderforening mener heller ikke, at flere fyringer er vejen frem for det konkurstruede selskab.

- Man har arbejdet med effektiviseringer i flere år nu, og vi er allerede på et minimum. Der, hvor der tidligere var tre personer, er det nu blot én.

- Det er ikke muligt at undvære flere, siger Asbjørn Wikestad.

Hos den danske fagforening for kabinepersonalet, CAU, der er en del af FTF, tager man den norske beslutning til efterretning.

- Det er et massivt og rungende nej, de er kommet med deroppe. Det er modigt, og det tager bestyrelsen til efterretning. Lige nu sidder de og vurderer, hvordan den danske reaktion skal være, forklarer Bente Sorgenfrey til ekstrabladet.dk.

- Jeg må sige, at det er noget af krigserklæring, de er kommet med, så nu må vi se. Det er et stort ansvar, som SAS lægger over på skuldrene af de ansatte.

SAS-chef Rickard Gustafson kalder i en kommentar spareplanen for 'final call' og siger:

- Jeg håber, at vores loyale og dedikerede medarbejdere har viljen til at kæmpe for, at SAS skal overleve og dermed sikre vores arbejdspladser.

SAS' bestyrelse mødes igen søndag den 18. november for at træffe beslutning om, hvorvidt forudsætningerne for planens gennemførsel er til stede, skriver SAS i en pressemeddelelse.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik