Skilsmisseboom blandt de ældre

Især kvinderne siger stop i parforholdet, lyder det Ældresagen. De vil have noget ud af livet

  • (Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Siden 1999 er andelen af danskere over 50 år, der går hver til sit, steget med mere end 40 procent.

Samtidig er antallet af skilte blandt danskere under 50 år er ikke ændret nævneværdigt i samme periode, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge metroXpress.

- De ældre aldersgrupper har levet med skilsmisser i deres omverden. Det er blevet naturligt for dem, at skilsmisse er en mulighed, siger Anne Leonora Blaakilde fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Margrethe Kähler, seniorkonsulent i Ældresagen, holder foredrag og taler med ældre om blandt andet parforhold, og hun oplever også, at muligheden for skilsmisse er noget, den ældre generation går op i.

- Det er især kvinder, der har holdninger. De er fra 68-generationen, og de er meget bevidste om at få så meget ud af livet som muligt, siger Margrethe Kähler.

- Desuden er de klar over, at de ikke længere behøver spekulere over at blive stigmatiseret eller føle sig ensomme, for det at leve som single bliver ikke længere forbundet med, at det er trist og synd, tilføjer hun.

Derfor er der også flere kvinder end mænd i den alder, der tager initiativ til skilsmissen, lyder vurderingen:

- Kvinder stiller højere krav end mænd til deres kærlighedsforhold. De vil ikke nøjes. De vil have romantik, sanselighed og erotik - også selv om de har været sammen i rigtig mange år.

- Mænd tænker ikke så meget over det. Så længe det er trygt og godt, er det fint med dem. Og det gør måske endda kvinderne endnu mere frustrerede, siger Margrethe Kähler til metroXpress.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik