Persondata politik

Læger tøver med at droppe farlige p-piller

Flere end seks ud af ti kvinder, der bruger p-piller, benytter nye mærker med en øget risiko for blodpropper

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Tusindvis af danske kvinder kan halvere deres risiko for blodpropper, hvis de skifter p-pille mærke.

En opgørelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at nye p-piller af den såkaldte 4. generation markant øger risikoen for blodpropper i ben og lunger, skriver Ugeskrift for Læger.

- Vi har set på alle undersøgelser af 4. generations p-piller og risikoen for blodpropper. Der er ingen tvivl om, at når en kvinde begynder med p-piller, bør hun vælge 2. generation, siger overlæge Birgitte Klindt Poulsen til Ritzau.

Undersøgelsen bygger på 11 nationale og internationale undersøgelser, og bekræfter et stort dansk studie på Rigshospitalet.

Det blev offentliggjort for et år siden og viste, at for kvinder, der tager 3. og 4. generations p-piller, gælder det, at omkring én ud af 500 får en blodprop. Til sammenligning sker det kun for én ud af 1000, som bruger 2. generation.

Resultaterne betød, at de praktiserende læger i en ny vejledning blev opfordret til at udskrive 2. generation. Men trods vejledningen får 63 procent stadig udskrevet recepter på den type, der giver en dobbelt så høj risiko for blodpropper.

Det er for mange, mener professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet.

- Jeg kunne ønske mig, at de praktiserende læger i højere grad skiftede deres patienter til 2. generation. Det er der god grund til, når vi ved, at risikoen for blodpropper kan halveres, siger Øjvind Lidegaard.

Han forklarer lægernes tøven med medicinalindustriens markedsføring. Nye mærker som Yasmin og Yasminelle fylder lægernes tidsskrifter og tilsendte reklamer, mens ældre mærker er mere usynlige.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern er enig i, at der bør udskrives færre 4. generationspiller. Når det ikke sker i højere grad, erkender han, at det kan skyldes, at lægerne er påvirkede af medicinalindustrien:

- Men mest af alt trives mange kvinder med den type p-piller, og derfor er de ikke motiverede for at skifte, siger Henrik Dibbern.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik