Samfund

EU's budgetforhandlinger er brudt sammen

Forhandlingerne om næste års budget for EU er brudt sammen. Men muligvis gøres nyt forsøg inden tirsdag

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Forhandlingerne om EU's budget for 2013 er brudt sammen efter en hel dags møder mellem kommissionen, parlamentet og medlemslandene i Bruxelles.

Før man fik taget hul på de egentlige forhandlinger om næste års budget, brød forhandlingerne sammen, fordi parterne ikke kunne enes om finansieringen af et efterslæb i budgettet for 2012.

Her kræver kommissionen, at medlemslandene hiver ekstra 67 milliarder kroner op af statskasserne til dette års budget.

Argumentet er, at pengene allerede er lovet væk til forskellige projekter - og at man risikerer ikke at kunne leve op til sine forpligtelser, hvis pengene ikke dukker op.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne er kommissionen dog klar til at slække på kravet om de 67 milliarder, men parlamentet står stadig stejlt på, at medlemslandene skal betale hver en øre.

Og det har medlemslandene - inklusive Danmark - ikke tænkt sig at gøre.

Selv om parterne nægter at give sig, er det ikke helt udelukket, at man kan nå til en aftale tirsdag.

Men det cypriotiske EU-formandskab vil kun gøre forsøget, hvis "kontakter inden da viser en realistisk mulighed", udtaler kilder tæt på forhandlingerne til Ritzau.

Sammenbruddet i forhandlingerne skal ses i lyset af nogle endnu vigtigere forhandlinger - nemlig dem om EU's langtidsbudget, der skal sætte den økonomiske ramme for 2014-2020.

Ifølge flere kilder i Bruxelles gør fredagens sammenbrud det endnu sværere for de 27 stats- og regeringschefer at nå til enighed om langtidsbudgettet, når de mødes til et ekstraordinært topmøde 22. og 23. november.

Før sammenbruddet udtalte den cypriotiske europaminister, Andreas Mayroyiannis, til nyhedsbureauet Reuters, at et sammenbrud ville "forgifte atmosfæren lidt" for forhandlingerne om langtidsbudgettet.

Selvom mødet er suspenderet, fortsætter man lidt endnu, fordi alle parter er enige om at vedtage en erklæring om at sende 600 millioner euro til ofrene for det jordskælv, der ramte Italien tidligere i år.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik