Persondata politik

DF genoptager kampagne mod boligforening

Boligforenings afvisning af gratis juletræ får Dansk Folkeparti til at genoptage kampagne mod bestyrelsen

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Da det torsdag kom frem, at boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal har fået doneret et juletræ, afblæste Dansk Folkeparti kampen mod de muslimske bestyrelsesmedlemmer i foreningen, der havde stemt imod at afsætte 7000 kroner til et træ til boligforeningen.

Bestyrelsen havde tidligere på året afsat 60.000 kroner til den muslimske eidfest.

Men torsdag aften meddelte boligforeningen, at der var uenighed i bestyrelsen om, hvorvidt man skulle tage imod juletræet fra en gavmild giver.

Læs:

Se også: Aflyst juletræ: Danskerne må lette røven

Og den uenighed får nu Dansk Folkeparti til at genstarte sin kampagne, hvor partiet vil kalde en minister i samråd hver uge, indtil Egedalsvænge har fået et juletræ.

- Den politiske kampagne, som vi jo ellers havde afblæst, vil vi selvfølgelig tage op igen nu, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen.

- Vi vil blive ved med at stille spørgsmål til ministre i folketingssalen.

- Og vi vil blive ved med at kræve, at regeringen banker i bordet over for den pågældende boligbestyrelse og sørger for, at vi ikke har nogen steder i Danmark, hvor danske traditioner er bandlyst, siger Martin Henriksen.

Han mener, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer med muslimsk baggrund træder på danskerne:

- Det er jo en regulær svinestreg over for samfundet.

Boligforeningen holder i næste uge endnu et møde om sagen.

- Uanset hvad der kommer ud af det møde, så vil vi fastholde vores kampagne i et godt stykke tid frem, for de skifter jo holdning derude lige så tit, som de fleste skifter underbukser, siger ordføreren, der er rystet over de muslimske bestyrelsesmedlemmer.

- Efter min opfattelse er de i det forkerte land. De hører slet ikke til i Danmark. Deres værdisæt er milevidt fra, hvad man må opfatte som normal dansk tankegang, lyder det fra Martin Henriksen.

Dansk Folkeparti vil i næste uge bede kulturminister Uffe Elbæk (R) forholde sig til sagen i Folketinget.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik