Persondata politik

New York rationerer benzin efter Sandy

Biler med lige nummerplader kan kun få benzin på lige datoer efter superstormen Sandy

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Myndighederne i New York har indført rationering på benzin på grund af de omfattende ødelæggelser i storbyen under orkanen Sandy.

New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, siger, at fra fredag morgen må kun biler med nummerplader, der ender på ulige numre, tanke benzin. Biler med lige numre på deres nummerplader vil kunne tanke på lige datoer.

Udrykningskøretøjer og kollektiv trafik er undtaget.

Et tilsvarende rationeringssystem blev indført i delstaten New Jersey i forrige uge.

Det er kun hver fjerde benzintank, der er åben, i New York City, da der har været store problemer med at få leverancer frem efter uvejret.

- Dette er ikke et skridt, som har været let at beslutte. Men Sandy og de efterfølgende omfattende oversvømmelser har ødelagt dele af den vigtigste infrastruktur, siger Bloomberg, som antyder, at der muligvis vil være mangel på benzin i flere uger frem.

- Politifolk vil patruljere ved alle byens tankstationer for at håndhæve rationeringerne, siger borgmesteren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik