Persondata politik
Samfund

Forsvaret undersøger fangesagen

Undersøgelsen om overgreb mod civile irakere genoptages efter Ekstra Bladets afsløringer

  • Tidligere efterretningsofficer Anders Kjærgaard (Privatfoto).
« Forrige
Tidligere efterretningsofficer Anders Kjærgaard (Privatfoto).
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Efter Ekstra Bladets artikler om overgreb mod civile under Operation Green Desert har Forsvarets Auditørkorps nu besluttet sig for at indlede en ny efterforskning for at klarlægge, om der er begået strafbare forhold i det efterfølgende forløb.

Det skriver auditørkorpset på deres hjemmeside, fauk.dk.

Ekstra Bladet kunne torsdag afsløre en hidtil hemmeligholdt video fra Operation Green Desert i Irak i november 2004, hvor irakiske fanger blev sparket og slået af irakiske sikkerhedsstyrker, uden at danske soldater greb ind. Samtidig stod tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard frem og fortalte, at han i sin tid viste videoen til sin chef oberst John Dalby.

Det er efter en afhøring af den tidligere efterretningsofficer mandag, at auditørerne nu vurderer, at der er grundlag for at efterforske sagen igen.

Sagen er kontroversiel for Forsvaret, fordi oberst John Dalby tidligere har afvist, at danske soldater kendte til overgreb på irakiske fanger. Forsvaret har ligeledes afvist adskillige gange, at der fandtes optagelser af overgreb.

Men John Dalby indrømmede i sidste uge, at de danske soldater havde adgang til kameraer under operationen. Han siger dog, at han ikke var klar over, at kameraerne blev brugt under den omstridte episode.

Sagen har tidligere været undersøgt af auditørerne, men det blev dengang vurderet, at et muligt strafansvar for manglende indgriben og/eller indberetning fra dansk militært personels side under alle omstændigheder måtte antages at være forældet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik