TV: Sprællende fisk sendte reporter i ubekvem stilling

TV-journalisten Carley Gordon faldt ovenpå en mand, da en stor sølvkarpe daskede løs i hendes hænder. SE TV-KLIP

På Channel 4 News' hjemmeside kan man læse, at tv-reporteren Carley Gordon 'ikke er bange for skidt, sved eller hårdt arbejde'.

Men den kvindelige journalist fra Nashville har helt åbentlyst en skræk for sprællende fisk. En stor en af slagsen sendte hende nemlig ned i en knap så flatterende position.

På en båd i Tennessee stod Carley Gordon med en stor sølvkarpe i sine hænder, og fortalte kameraet om hvor højt krabaten kan hoppe.

- Og se engang, fisken er stor. Denne her vejer omkring fem kilo, lød det fra tv-reporteren.

Se også:

Verden på vrangen - 22. okt. 2012 - kl. 16:18 TV: Vanvittig fisk kunne have spiddet fiskere

Men da fisken pludselig begyndte og sprælle, lød der et hvin fra reporteren, som øjeblikkeligt smed dyret fra sig.

Mens karpen lå og daskede hårdt på båden, trådte Carley flere skridt tilbage for at komme i sikkerhed.

Her væltede hun bagover og landede oven på en ældre herre, der var med på båden.

- Åh, gud, jeg hoppede næsten ud af båden, lød det storgrinende fra den fiskeforskrækkede tv-reporter.

Se også:

Verden på vrangen - 15. okt. 2011 - kl. 09:00 TV: Reporteren der blev taget bagfra i nyhederne

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen