Persondata politik

Livsfarlig varme: Brændeovnen dræber

180 danskere dør hvert år før tid af lungekræft og blodpropper på grund af forurening fra brændeovne

  • Rasmus Nielsen er en af de 750.000 danske brændeovnsejere, der hvert år tænder op, når det bliver koldt. (Privatfoto).
Rasmus Nielsen er en af de 750.000 danske brændeovnsejere, der hvert år tænder op, når det bliver koldt. (Privatfoto).
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Efteråret har meldt sin ankomst, og det betyder, at der bliver fyret op i de 750.000 brændeovne, der findes i Danmark. De fleste forbinder det med uldtæpper og hygge, men det er også livsfarligt.

En ny undersøgelse, som Aarhus Universitet har lavet for Forbrugerrådets magasin Tænk, viser, at op mod 180 danskere hvert år dør for tidligt på grund af blodpropper og lungekræft fremkaldt af forurening fra brændeovne.

- I gennemsnit mister de 180 danskere, der dør som følge af forureningen fra brændeovne, omkring ti år af deres levetid, siger forsker fra Institut i Folkesundhed Jakob Bønløkke til ekstrabladet.dk.

Lungekræft og blodprop

Forureningen fra de danske brændeovne breder sig også til vore nabolande. Det betyder, at i alt op mod 540 mennesker dør ' før tid' som følge af forureningen, viser undersøgelsen fra Aarhus Universitet.

- Luftforureningen fra brændeovnene er skadelig, fordi vi indånder partikler, som blandt andet kan føre til lungekræft og blodpropper, siger Jakob Bønløkke.

Fyr fornuftigt: se Miljøstyrelsens guide

I Danmark er antallet af brændeovne og -kedler steget, blandt andet på grund af de høje priser på olie og el. Vi får flere moderne brændeovne, der udleder færre forurenende stoffer end de ældre modeller.

Alligevel er brændefyring stadig den mest forurenende opvarmningsform herhjemme, fremgår det af Miljøstyrelsens hjemmeside.

Drop brændeovnen

Og det er et problem, mener Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

- Vi skal helst undgå at bruge brændeovne inde i byerne og der, hvor man har nem adgang til andre energikilder, som for eksempel fjernvarme. Brændeovne er et problem, som vi mener, at forbrugere og myndigheder skal tage alvorligt, siger Christian Ege.

Video: Tænd miljøvenligt op i brændeovnen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Ida Auken, men miljøstyrelsen har tidligere udtalt til Tænk, at der ikke er planer om at forbyde brændeovne. Derimod vil man stille stadigt højere krav til, hvor mange skadelige partikler nye brændeovne må udlede.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik