Samfund

Uskyldige irakere blev groft tortureret

Grusomme journaler afslører: Tæsk, elektriske stød og ophængninger

  • De tilfangetagne irakere blev udsat for grov tortur. (Foto: Ekstra Bladet)
De tilfangetagne irakere blev udsat for grov tortur. (Foto: Ekstra Bladet)

Hvis danske soldater havde grebet ind, da de så en berygtet irakisk politistyrke tæske civile, kunne 11 uskyldige irakere måske have undgået en tragisk skæbne.

De 11 irakere blev anholdt i de tidlige morgentimer 25. november 2004 under operation Green Desert og blev efterfølgende holdt fanget i op til 70 dage, hvor de skulle være blevet udsat for tortur.

Ekstra Bladet har fået adgang til deres journaler, og de fortæller en grufuld historie om ydmygelser, seksuelle overgreb og grov fysik vold.

Den danske retsmediciner Jørgen Lange Thomsen, professor og institutleder ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet , har undersøgt de 11 irakere sammen med to arabiske eksperter, en psykolog og en psykiater.

Og konklusionen er klar.

- De har nogle meget karakteristiske følger efter tortur og lider blandet andet af posttraumatisk stress.

- Vi lavede vores undersøgelser uafhængig af hinanden, og vi var rørende enige om, at de alle har været udsat for tortur i varierende grad, siger Jørgen Lange Thomsen.

De 11 irakere er aldrig blevet tiltalt for noget efter operation Green Desert, og de har nu lagt sag an mod den danske stat for at være medansvarlig for tortur. Blandt andet fordi danske soldater ikke greb ind, da de overværede overgreb under operationen.

Jørgen Lange Thomsen fortæller, at det er ikke under selve anholdelsen, men under den efterfølgende tilfangetagelse, at de uskyldige 11 irakere angiveligt blev udsat for tortur.

De 11 irakere lider den dag i dag stadig af alvorlige eftervirkninger.

- De kan ikke falde i søvn, og når de endelig gør det, vågner de op igen, fordi de har mareridt. Der er fysiske smerter, og de får flashbacks, hvor de i glimt er tilbage i tortursituation og for eksempel ser bødlen læne sig ind over dem og skal til at give dem stød igen, siger Jørgen Lange Thomsen.

De 11 irakere kræver hver mindst 40.000 kroner i erstatning fra den danske stat.

LÆS HELE HISTORIEN I EKSTRA BLADET SØNDAG

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.